Kuupik tror på enighed

Naalakkersuisut har her til eftermiddag behandlet erhvervsudvalgets betænkninger til råstof- og storskalaloven. – Jeg går stærkt ud fra, vi bliver enige, siger Kuupik Kleist

Formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist, IA. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Naalakkersuisut har på et møde her til eftermiddag gennemgået Inatsisartuts erhvervsudvalgs betænkninger til råstof- og storskalaloven, der i morgen torsdag skal andenbehandles i Inatsisartut, inden tredjebehandlingen finder sted fredag.

Læs "Udvalg: Kinesere skal kunne strejke"

Formanden for Naalakkersuisut, Kuupik Kleist, IA, vil overfor Sermitsiaq.AG ikke løfte sløret for, om Naalakkersuisut godtager alle de ændringer, erhvervsudvalget foreslår, men siger følgende:

- Generelt har vi lyttet meget til erhvervsudvalgets anbefalinger.

Og om det så betyder, at der er nogen forslag, Naalakkersuisut ikke kan gå med til, må vise sig. Men Kuupik Kleist giver i hvert fald udtryk for optimisme forud for de kommende dages debat:

- Jeg går stærkt ud fra, at Naalakkersuisut og Inatsisartut bliver enige, siger altså Kuupik Kleist til Sermitsiaq.AG.

Powered by Labrador CMS