Mistænkt meldte sig selv

Nuuk Politi oplyser, at det har anholdt en mand, som sættes i forbindelse med røveriet mod Butik Nathalie

Politiet i Nuuk oplyser, at der er anholdt en mand, som sættes i forbindelse med røveriet mod Butik Nathalie. Foto: Søren Duran Duus
Offentliggjort

Røveriet mod butik Nathalie tidligt lørdag morgen er muligvis opklaret.

Manden, som politiet efterlyste i forbindelse med røveriet, mødte nemlig selv op på politigården i Nuuk lørdag.

Det oplyser vagthavende hos Nuuk Politi.

Læs også: Groft røveri i Nuuk

- Han havde hørt, vi efterlyste ham, og så meldte han sig selv. Desværre har vi ingen koster eller beviser, så vi efterforsker stadig sagen. Indtil videre er han anholdt, så må vi se, om vi kan skaffe beviser nok til at tilbageholde ham yderligere, siger vagthavende til Sermitsiaq.AG.

Manden er en af politiets gamle kendinge, og han mistænkes for at stå bag røveriet mod Butik Nathalie natten til lørdag. Her skaffede han sig adgang til butikken via personaleindgangen og truede personalet med en kniv om at udlevere omsætningen, der var på cirka 40.000 kroner i pengesedler.

Powered by Labrador CMS