- Tvangslukning er uacceptabel krænkelse
Siumuts Doris Jakobsen er chokeret over, at russiske myndigheder har tvangslukket paraplyorganisation for arktiske oprindelige folk
At russiske myndigheder har tvangslukket paraplyorganisationen for oprindelige arktiske folk i Rusland, Raipon, indtil april 2013, får nu også Doris Jakobsen, folketingsmedlem for Siumut, til at vise sin forargelse.
- Der er tale om en uacceptabel krænkelse af de russiske oprindelige arktiske folks menneskerettigheder. Desværre er sådanne krænkelser efterhånden blevet hverdagskost i dagens Rusland, siger hun.
Alligevel mener Doris Jakobsen, at udenrigsminister Villy Søvndal, SF, bør indkalde den russiske ambassadør til en samtale, og derfor har Doris Jakobsen skrevet til udenrigsministeren.
Læs "ICC håber på hurtig løsning i Rusland"
Læs "Organisation for arktiske oprindelige folk tvangslukket"
- Vi er nødt til at tage klart afstand fra de metoder, som den russiske regering anvender, og vi skal vise, at vi åbent støtter Raipons kamp for en retfærdig behandling, påpeger Doris Jakobsen.
De russiske myndigheders tvangslukning af Raipon er sket få måneder efter kritiske Raipon-udtalelser om arktiske olieboringer.
ICC og Greenpeace har også været fremme med stærk kritik af myndighedernes magtanvendelse i Rusland.