Naaja: Vi skal tale Tibets sag

Grønland har en forpligtelse til at tale om Tibet og menneskerettighedskrænkelser med Kina, mener IAs Naaja Nathanielsen, der ikke af den grund frygter en kold skulder fra Kina

En tibetansk munk i eksil i Indien under en demonstration i sidste uge. Foto: Polfoto/AP Photo/ Ashwini Bhatia

IAs Naaja Nathanielsen sætter i et paragraf 37-spørgsmål fokus på Kinas menneskerettighedskrænkelser og efterlyser svar på, hvilke overvejelser Naalakkersuisut gør sig i den forbindelse.

Og det er et relevant spørgsmål i lyset af den stigende kontakt til Kina, fastslår Naaja Nathanielsen i dette interview med Sermitsiaq.AG.

Læs "Fire tibetanere sætter ild til sig selv"

- Vi må som alle andre nationer forholde os til Kina som stormagt, vækstdriver og også kendt krænker af menneskerettighederne, siger hun til Sermitsiaq.AG.

Mener du, at Kina menneskerettighedskrænkelser bør have indflydelse på Grønlands samarbejde med kinesiske selskaber og politikere?

Vanvittigt svært
- Jeg mener, at vi skal forholde os til emnet. Vi er en del af verden og vi må forholde os til andre lande på samme måde, som de forholder sig til os. Jeg håber, at der for os er en grænse for, hvilke lande vi vil samarbejde med. Men det er altid vanvittigt svært at definere denne grænse eller gråzone. Hvornår giver det mening at bruge sin relation til et andet land til at italesætte problematikker internt i det andet land og hvornår går man skridtet videre og ophører med at have forbindelser til dette land, spørger Naaja Nathanielsen og fortsætter:

Læs "Tibet ønsker grønlandsk model"

- I nogle tilfælde er det ikke svært at gøre sin mening op, f.eks. når der foregår etniske udrensninger og overgreb på civilbefolkningen. I andre tilfælde er det langt sværere. For eksempel tillader et land som USA dødsstraf. Dette opfattes af mange som dybt problematisk, når en stat gør sig til herre over livet med loven i hånden. Men er det kritisabelt nok til, at man bør italesætte det overfor landet eller skal man overlade dette til befolkningen i USA, der trods alt lever i et demokrati og selv har indflydelse på deres love?

Hvis grønlændere satte ild til sig selv
- Mange statsledere benytter deres relation til Kina til at tale om f.eks. Tibetproblematikken. På denne måde er man med til globalt at sætte fokus på emnet. Og egentligt er det vel også noget, vi selv ville sætte pris på. Lad os sige vi stadig var en koloni og at relationen til Danmark var problematisk i en sådan grad, at vi for eksempel jævnligt så voldsomme demonstrationer, hvor grønlændere satte ild til sig selv for at gøre opmærksom på krænkelsen. Ville vi så ikke sætte pris på at andre lande brugte deres relation til Danmark på at påvirke landet til en anden holdning?

- Vil du stille krav til Naalakkersuisut om, at Grønland ved møder med kinesiske politikere indskærper Grønlands holdning til Kinas krænkelser af menneskerettighederne?

- Jeg håber, at alle folkevalgte, uanset om de sidder i Naalakkersuisut eller ej, benytter den platform, folket har givet dem til at gå i dialog med andre landes politikere, også om svære emner. Det er jo ikke fordi, vi ikke gør det generelt, fastslår Naaja Nathanielsen og uddyber:

Grønland har en forpligtelse
- Vi siger vores mening, når vi er i Europa om sælskind og Inuit-undtagelsen. Vi har talt for, at andre lande skal tiltræde konventionen om oprindelige folk og så videre - og jeg er sikker på, at uanset hvilket niveau man er politiker på, kan man, med konduite og respekt for modparten, give sin mening til kende. Så ja, jeg synes, vi er forpligtede til at have holdninger og til at give dem til kende.

- Har Grønland med sin koloni-historie en særlig interesse i tibetanernes sag/lidelser? Og hvordan skal den komme til udtryk?

- Vores historie bør minde os om vigtigheden af borgernes medindflydelse og respekten for de grundlæggende demokratiske og menneskerettighedsmæssige rettigheder, også globalt. Jeg tror, at mange grønlændere har stor sympati for den situation, tibetanerne står i. Det samme, tror jeg, gælder for situationen i Palæstina. Og vi er en rollemodel for mange oprindelige folk rundt omkring i verden, der med misundelse ser på udviklingen indenfor Rigsfællesskabet.

En model andre kan lære af
- Vi er selv ikke helt tilfredse endnu og vi skal også blive ved med at holde fokus på selvstændighed. Men jeg mener godt, at Danmark, Grønland og Færøerne i fællesskab kan bruge den fælles historie og udviklingen indenfor Rigsfællesskabet som en model andre kan lære af og måske indføre.

- Frygter du, at eventuelle grønlandske kommentarer til Kina om menneskerettighedskrænkelser vil påvirke mulighederne for kinesiske investeringer i Grønland negativt?

- Jeg tror ikke, at Grønland vil påkalde sig kinesisk vrede ved at kommentere på menneskerettighedskrænkelserne i Kina. Kinas interesse i Arktis er stigende, ikke faldende.

Powered by Labrador CMS