Så usselt er kunstneres værksted

Fedtstenskunstnere i Nuuk arbejder under meget dårlige forhold. Der er hverken varme, elektricitet eller støvudsugning

Sådan ser huset ud udefra, hvor fedstenkunstnerne holder til i Nuuk. Foto: Leiff Josefsen - Hvis vi skulle etablere vores egen værksted, skulle jeg måske først lave 10.000 af denne figur, og det er ikke ligetil, fortæller Thomas Jensen, mens han viser et lille kunststykke af en kajak. Foto: Leiff Josefsen Foto: Leiff Josefsen Fedtstenskunstnere i Nuuk arbejder under meget dårlige forhold. Der er hverken varme, elektricitet eller støvudsugning. Foto: Leiff Josefsen - Det er meget psykisk hårdt at arbejde under disse forhold. Det er især hårdt, når man tænker på, at man er med til at arbejde med den grønlandske kultur, fortæller fedstenskunstner Thomas Jensen. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Det er alt andet end prangende forhold, som fedtstenskunstnerne i Nuuk har. Forholdene er så kummerlige, at kunstnerne mener, at de er blevet ladt i stikken af Kommuneqarfik Sermersooq.

Sermitsiaq.AG har besøgt det forfaldne hus, hvor kunstnerne arbejder i mørke uden varme, elektricitet og støvudsugning.

De til daglig tre kunstnere laver fedtstenskunststykker, som er eftertragtede blandt turister og lokale.

- Det er meget psykisk hårdt at arbejde under disse forhold. Det er især hårdt, når man tænker på, at man er med til at arbejde med den grønlandske kultur, fortæller fedstenskunstner Thomas Jensen.

Udsigt til bedre forhold
Han fortæller, at kunstnerne har brug for et værksted, som Kommuneqarfik Sermersooq bør være behjælpelig med. Kunstnerne har nemlig ikke selv råd til et værksted. Kulturhusværkstedet i Nuuk, hvor fedstenskunstnerne tidligere holdt til, blev lukket sidste år.

- Hvis vi skulle etablere vores egen værksted, skulle jeg måske først lave 10.000 af denne figur, og det er ikke ligetil, fortæller Thomas Jensen, mens han viser et lille kunststykke af en kajak.

Ifølge Nuuk TV er Kommuneqarfik Sermersooq klar med et værksted til fedtstenskunstnerne inden for tre måneder.

Powered by Labrador CMS