Sexskandale spreder sig

USAs topgeneral i Afghanistan er ved at blive efterforsket i sexskandalen omkring det afgåede CIA-chef Petraeus

David Petraeus og elskerinden, der kostede ham jobbet, Paula Broadwell. Foto: Polfoto/ISAF via CNP
Offentliggjort

Den øverstkommanderende for USAs styrker i Afghanistan, general John Allen, bliver nu efterforsket for at have sendt 'upassende' e-mails til den kvinde, som er knyttet til en sexskandale omkring den netop afgåede CIA-leder David Petraeus.

Det fortæller højtstående kilder i Pentagon til nyhedsbureauet AFP.

Afsløringen kommer som endnu en overraskende udvikling i en voksende skandale, som har rystet Washington få dage efter genvalget af præsident Barack Obama ved præsidentvalget.

30.000 sider korrespondance
Toppolitikere sværger, at de vil nå helt til bunds i skandalerne.

Kilder i det amerikanske forsvarsministerium siger til journalister, at FBI har opdaget 30.000 siders korrespondance mellem Allen og Jill Kelley, som er en nøglefigur i skandalen

Den førte i sidste uge til David Petraeus' fald efter en af de mest bemærkelsesværdige karrierer i det amerikanske militær.

Petraeus, som er pensioneret firestjernet general og tidligere leder af USA's operationer i 20 lande herunder Irak og Afghanistan, meddelte i sidste uge, at han gik af efter en udenomsægteskabelige affære med Paula Broadwell, som arbejdede på hans biografi.

Afviser kritisable forhold
Kelley rapporterede til FBI, at hun modtog e-mails med trusler, som blev sporet tilbage til Broadwell. FBI fandt derefter e-mails, som Broadwell og Petraeus havde sendt til hinanden, og som afslørede deres affære.

De højtstående Pentagon-kilder, der ønsker at være anonyme, siger, at det nu undersøges, hvorvidt e-mails fra Allen havde forbindelse til Petraeus-efterforskningen.

Allens position som øverstbefalende for Nato-styrkerne i Afghanistan er uberørt af den nye udvikling, men et senatsudvalg i Washington er blevet bedt om at udsætte nomineringen af Allen til posten som den militære øverstbefalende for hele Nato.

John Allen insisterer på, at han ikke kan siges noget på i sagen, og at han på ingen måde har handlet kritisabelt.
Både Petraeus og Allen har gjort tjeneste i Tampa, som er base for USA's centrale kommando, hvor Kelley også er baseret.

Powered by Labrador CMS