Dansk SU stadig ikke i hus

Når Inatsisartut samles om tredje behandling af finansloven, skal der blandt andet stemmes om studerende kun skal tilbydes dansk SU ved uddannelse i Danmark

Finansloven skal tredje behandles torsdag 15. november. Den indeholder blandt andet besparelse af grønlandsk studiestøtte for de studerende i Danmark. Foto: Polfoto/Martin Zakora
Offentliggjort

At få sig en uddannelse er en investering, men samtidig også år på en smal økonomi for de, som vælger at videreuddanne sig.

Torsdag den 15. november skal Inatsisartut blandt andet tage stilling til, om muligheden for at vælge mellem grønlandsk studiestøtte og dansk uddannelsesstøtte ved uddannelse i Danmark stadig skal være til stede.

Det sker, når finansloven sættes til 3.-behandling.

Naalakkersuisuts holdning er, at der afsættes flere penge på finansloven til uddannelse, blandt andet ved skære den grønlandske studiestøtte væk - og i stedet lade studerende i Danmark overgå til dansk SU.

Der er godt 550, der studerer i Danmark, kun tilbydes statens uddannelsesstøtte, også kaldet SU.

Siumut kritiserede SU-ændringen ved 1.-behandlingen, mens den ikke var et tema ved 2.- behandlingen.

Ved præsentationen af finansloven i august sagde Maliina Abelsen, medlem af Naalakkersuisut for finanser, IA:

- Flere skal i uddannelse. Derfor forøges uddannelsesreserven med op til 30 millioner kroner årligt. Den skal blandt andet finansieres ved, at grønlandske studerende i Danmark overgår til dansk SU pr. 1. januar 2013.

Det vil give en årlig besparelse på 17 millioner kroner.

Powered by Labrador CMS