Niaqornat-dokumentar vises på CPH:DOX

'Village at the End of the World' bliver vist to gange på den københavnske dokumentarfilm-festival

Livet i Niaqornat dokumenteres i den engelsksprogede dokumentarfilm 'Village at the End of the World'. Foto: Village at the End of the World

I morgen lørdag og igen næste lørdag den 10. november bliver den engelsksprogede dokumentarfilm 'Village at the End of the World' om Niaqornat i Nordvestgrønland vist på dokumentarfilm-festivalen CPH:DOX.

Den første visning er i biografen Dagmar klokken 16.40, mens den anden er i Palads klokken 16.30.

Dokumentarfilmen følger livet gennem halvandet år i bygden og viser, hvordan det lille samfund rykker sammen for at genåbne Niaqornats lukkede fiskefabrik, livsnerven i byen. Arbejdet ledes af Karl Kristian, som utrætteligt arbejder på bygdens vegne. Det er en positiv film, som viser, hvordan det grønlandske folk i de traditionelle fangerbygder står over for det moderne livs udfordringer.

Læs "Niaqornat går til filmen"

Et af de smukkeste steder på Jorden
Gennem to års filmarbejde blev filminstruktøren Sarah Gavron og filmfotograf David Katznelson betaget af Niaqornat, som de beskriver som et af de smukkeste steder på Jorden. På perfekt vis indfanger filmens billeder havets og isens majestætiske landskaber, som danner den overvældende og fantastiske bagrundsscene for filmen.

For det globale publikum vil 'Village at the End of the World' være en mulighed for at stifte bekendskab med en lokal succeshistorie.

Dokumentarfilmen bliver for en måned siden også vist på BFI London Film Festival.

Se mere til visningerne af 'Village at the End of the World' på CPH:DOX her

Powered by Labrador CMS