Adolf forhindrede brandattentat

Adolf Silassen, Narsaq, modtog tirsdag et hædersbevis for blandt andet at have forhindret et brandattentat mod arresten og politiets familiebolig i Nanortalik

Det var stationsleder Abia Ottosen fra Narsaq Politi, der ved en lille festlighed tirsdag eftermiddag overrakte hædersbeviset til Adolf Silassen. Der fulgte en check med på 2.000 kroner. Foto: John Rasmussen
Offentliggjort

Politimester i Grønland, Bjørn Bay, har besluttet at belønne Adolf Silassen, der nu er bosat i Narsaq, for mod og beslutsomhed.

Adolf Silassen, der er i dag er souschef i Pilersuisoq, forhindrede en aprilaften i 2009 et brandattentat mod arresten og politiets familiebolig i Nanortalik. Derudover foretog han en civil anholdelse.

På det tidspunkt tidspunkt var der to indsatte i arresten, og i politiets tjenestebolig lå en familie og sov, deriblandt nogle børn.

Det var stationsleder Abia Ottosen fra Narsaq Politi, der ved en lille festlighed tirsdag eftermiddag overrakte hædersbeviset til Adolf Silassen. Der fulgte en check med på 2.000 kroner.

Hovedpersonen selv fortalte til Sermitsiaq.AG’s udsendte John Rasmussen, at han ikke huskede så mange detaljer, eftersom det skete i april 2009.

Powered by Labrador CMS