IA står for Isukasia og Alcoa

Til dagligt står IA for Inuit Ataqatigiit, men i eftermiddag står IA for Isukasia og Alcoa.

Inatsisartut slår efter anmodning fra Naalakkersuisut to store dagsordenspunkter sammen til en fælles kæmpedebat med start klokken 13.00.

Debatten i landstingssalen omfatter dels et lovforslag om bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter og dels en bemyndigelse til Naalakkersuisut om at fortsætte forhandlinger med det amerikanske selskab Alcoa om etableringen af en aluminiumssmelter ved Maniitsoq.

De to punkter udgør sammen med en ny næringslov, som Inatsisartut drøftede i går, en samlet pakke, som skal åbne Grønland for storskalaprojekter.

Læs også ”Tygger på ny næringslov”

Social dumping
Debatten om storskalaprojektet har raset i lang tid.

Grønland mønstrer ikke selv den tusindtallige skare af arbejdere, der skal etablere projekter som en jernmine i Isukasia og en aluminiumssmelter ved Maniitsoq, men hvem skal så?

Det korte svar er kineserne, men så melder det følsomme spørgsmål om løn- og ansættelsesvilkår sig?

De internationale normer er på en lang række punkter væsentligt ringere end de grønlandske standarder, og begrebet ”social dumping” er levet en fast del af den hjemlige debat.

Sat på spidsen: Skal Grønlands fremtid bygges af kinesiske slavearbejdere?

Nye krav
Det amerikanske selskab Aloa stiller en række vidtgående krav for at anlægge en aluminiumssmelter ved Maniitsoq, og Naalakkersuisut søger i eftermiddag Inatsisartuts bemyndigelse til at fortsætte drøftelserne ud fra fem konkrete forudsætninger.

Naalakkersuisut advarer mod et grønlandsk medejerskab af værket, men anbefaler i stedet en koncessionsmodel, hvor Alcoa i 60 år med mulighed for en forlængelse i yderligere 20 år får rettigheder til de store vandkraftreserver i det kæmpestore område mellem Godthåbsfjorden og Kangerlussuaq-fjorden.

Alcoa stiller også en række vidtgående skattekrav, som ikke alle kan imødekommes af Naalakkerusisut.

Hvis Alcoa og selskabets medarbejdere slipper billigt – eller helt for at betale skat, vil det kunne have en afsmittende virkning på andre storskalaprojekter med olie og mineraler.

Og så kan der for alvor sættes spørgsmålstegn ved landskassens og hele Grønlands gevinst ved storskalaprojekterne.

Samme mål, men...
For Naalakkersuisut er der ikke noget at rafle om.

– I den nuværende situation er der ikke noget reelt alternativ til etableringen af råstof- og storskalaprojekter, hvis Grønland skal opnå en selvbærende økonomi indenfor et overskueligt antal år, siger medlemmet for erhverv og råstoffer Ove Karl Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.

Eftermiddagens debat vil afsløre, om Inatsisartut og Naalakkersuisut kører i samme hastighed mod det fælles mål, den selvbærende økonomi og den grønlandske selvstændighed, eller om den lovgivende magt skyder afgørelsen til hjørnespark – og det vil sige tidligst forårssamlingen 2013.