Grønland hårdt presset af Alcoa

Alcoa kræver skattefrihed og koncessionsperiode på 80 år før milliardinvestering. Selvstyret er ikke klædt på til at stille ordentlige modkrav, advarer en ekspert ved Nordregio

Foto: Alcoa

Den amerikanske aluminiumsgigant Alcoa kræver skattefrihed og koncessionsperiode på 80 år før milliardinvestering, og Naalakkersuisut er villig til at imødekomme visse krav.

Det kom frem i lørdagens udgave af Berlingske.

Ifølge avisen spiller Alcoa spiller med musklerne i et spil om milliarder, globale ressourcer og åbenlys grønlandsk frygt for, at Alcoa dropper en megainvestering ved Maniitsoq, der vil være den største private investering i rigsfællesskabet nogensinde.

Læs "Grønlandsk dilemma i Deadline"

Læs "Fagbevægelse raser over social dumping"

Læs "- Grønlands undergrund ikke kun for en lukket kreds"

Ekspert er bekymret
Selvstyret er parat til at give Alcoa en stribe indrømmelser om alt fra selskabsskat til CO2-beskatning. Det bekymrer Klaus Georg Hansen, seniorforsker og vicedirektør i forskningscenteret Nordregio under Nordisk Ministerråd:

- Grønland er i forhandlingerne med Alcoa ikke klædt på til at stille ordentlige modkrav. Grønland har simpelthen ikke kapacitet til at håndtere et firma, der har en afdeling med mange jurister. Alcoa er 17 skridt foran Grønland, hver eneste gang repræsentanter fra Alcoa møder repræsentanter fra Grønland.

- De forhold, som Alcoa vil få i Grønland, ligger et sted mellem, hvad de kan opnå i Afrika og Island, siger Klaus Georg Hansen til Berlingske.

Fra 2006 til 2011 var han afdelingschef i selvstyret.

Læs "GA: Direkte katastrofalt"

Læs "Larmende tavshed om kinesere"

For halvandet år siden stillede Alcoa krav om, at der skulle skæres én milliard kroner af den samlede investeringssum på 24,5 milliarder kroner ved at bruge billig udenlandsk, især kinesisk arbejdskraft.

Den betingelse kan snart blive til virkelighed.

Powered by Labrador CMS