kommunalvalg 2017

IA går i opposition i Qaasuitsoq Avannarleq

Inuit Ataqaigiit er ude af af konstitueringsforhandlingerne i den nordligste kommune

Offentliggjort

Inuit Ataqatigiit kommer til at sidde på oppositionsbænken i Qaasuitsoq Avannarleq de næste fire år.

Det skriver partiets spidskandidat Bendt B. Kristiansen i en pressemeddelelse.

- Vi har i den forgangne tid haft 2 kaffemøder med Siumut og der har været meget enighed i samtalernes politiske indhold. Efterfølgende har vi dog konstateret, at Siumut alligevel har valgt en samarbejde uden Inuit Ataqatigiit, skriver Bendt B. Kristiansen.

- Inuit Ataqatigiit har i går som et sidste forsøg haft henvendelse til Siumut og meddelte, at vi var åbne for et samarbejde, som de skulle reagere på senest her til morgen.

IA har dog ikke modtaget noget svar, og har derfor besluttet at gå i opposition Qaasuitsoq Avannarleq.

Powered by Labrador CMS