Nive fik kronprinsparrets Stjernedrys-pris

Den ene af kronprinsparrets to Stjernedrys-priser gik lørdag aften dansk tid til Nive Nielsen. Med prisen følger 50.000 kroner

Nive får her overrakt kronprinsparrets Stjernedrys-pris. Foto: DR.dk
De to Stjernedrys-priser gik til henholdsvis singer-songwriter Nive Nielsen og den danske akkordeon-spiller Bjarke Mogensen. Med en Stjernedrys-pris følger 50.000 kroner. Foto: DR.dk
Nive får her overrakt kronprinsparrets Stjernedrys-pris. Foto: DR.dk De to Stjernedrys-priser gik til henholdsvis singer-songwriter Nive Nielsen og den danske akkordeon-spiller Bjarke Mogensen. Med en Stjernedrys-pris følger 50.000 kroner. Foto: DR.dk Nive får her overrakt kronprinsparrets Stjernedrys-pris. Foto: DR.dk De to Stjernedrys-priser gik til henholdsvis singer-songwriter Nive Nielsen og den danske akkordeon-spiller Bjarke Mogensen. Med en Stjernedrys-pris følger 50.000 kroner. Foto: DR.dk Nive får her overrakt kronprinsparrets Stjernedrys-pris. Foto: DR.dk De to Stjernedrys-priser gik til henholdsvis singer-songwriter Nive Nielsen og den danske akkordeon-spiller Bjarke Mogensen. Med en Stjernedrys-pris følger 50.000 kroner. Foto: DR.dk

Artiklen er løbende blevet opdateret. Senest kl. 18.30 med afsnittene ”Flere priser” og "Kendte vindere":

Der var lagt op til kæmpe fest, da 'Kronprinsparrets Priser' blev uddelt i koncertsalen Alsion i Sønderborg lørdag aften, hvor Nive Nielsen blandt mange kunstnere var inviteret.

De to Stjernedrys-priser gik til henholdsvis singer-songwriter Nive Nielsen og den danske akkordeon-spiller Bjarke Mogensen.

Priserne uddeles altid til to innovative unge kunstnere, der tør at gå egne og nye veje med deres kunst.

En moderne grønlænder
Nive Nielsen blev rost for at være den moderne grønlænder, der ser hele verden som sin scene, mens Bjarke Mogensen blev lovpris for sit kunstneriske mod og dristighed ved frygtløst at udfordre akkordeonens muligheder i de klassiske og rytmiske genrer.

Nive Nielsen er født i 1979 og opvokset i Nuuk. Hun er indie-musiker, der selv skriver og synger sin musik. Hendes musik er brugt i mange film og tv-serier, og hun har spillet på en lang række festivaler verden over.

Med en Stjernedrys-pris følger 50.000 kroner.

Flere priser
En lang række kunstnere som Efterklang, Steffen Brandt og Nephew optrådte til prisoverrækkelsen, der havde Louise Wolff som vært.

Børnebogsforfatteren og tegneren Jakob Martin Strid løb med Kronprinsparrets Kulturpris 2012.

Forfatteren hædres for sine sjove og skæve værker som "Mustafas Kiosk", "Lille Frø" og "Min Mormors Gebis".

Kulturprisen blev indstiftet i 2004 som en bryllupsgave til kronprinsparret fra Bikubenfonden.

Den gives til en yngre kunstner, der har ydet en enestående præstation i kulturliv i rigsfællesskabet. Det forventes, at kunstneren i fremtiden yder store nationale og internationale præstationer, der bygger på værdier som innovation, kreativitet og høj kunstnerisk integritet.

Den Sociale Pris gik i år til Ungdommens Røde Kors for organisationens banebrydende indsats for socialt udsatte børn og unge, som det hedder.

Kendte vindere
Blandt tidligere vindere af Kulturprisen kan nævnes kunstneren Olafur Eliasson og arkitekt Bjarke Ingels.

Siden den første prisoverrækkelse er der kommet flere priser til. Kronprinsparrets Kulturpris er derfor blevet til Kronprinsparrets Priser, der nu også består af den fornemme Sociale Pris på 500.000 kroner og de to Stjernedrys-priser på 50.000 kroner.

Powered by Labrador CMS