Sorlak har fundet midlertidig formand

Aili Liimakka Laue er blevet forfremmet til konstitueret formand for Sorlak, efter at Kaalinnguaq Siegstad har trukket sig fra posten

Aili Liimakka Laue, Nuuk, er blevet forfremmet til formand for , efter at Kaalinnguaq Siegstad har trukket sig fra posten. Foto: Sorlak Sorlak
Offentliggjort

Aili Liimakka Laue kan indtil næste generalforsamling i Sorlak nu kalde sig konstitueret formand for fællesrådet for børne- og ungdomsorganisationer her i landet.

Det sker, efter at Kaalinnguaq Siegstad for nylig valgte at trække sig som formand i kølvandet af heftig kritik mod ham efter hans sprogangreb på medlem af Naalakkersuisut for finanser Maliina Abelsen, Inuit Ataqatigiit.

Læs også "Kaalinnguaq: Stop personforfølgelsen"

Læs også "Kaalinnguaq har trukket sig"

Læs også "Kaalinnguaq føler sig misforstået"

Det har nu medført, at Sorlak har konstitueret en ny bestyrelse. Den tiltrådte formand er næstformand Aili Liimakka Laue, mens Paninnguaq M. Kruse bliver midlertidig næstformand.

- Vi vil i Sorlak fortsætte vores arbejde inden for børn- og ungeområdet, fremhæver den nyudnævnte konstitueret formand, Aili Liimakka Laue.

Kaalinnguaq Siegstad var formand for Sorlak og medlem af Grønlands Ligestillingsråd i kraft af sin formandspost i Siumut Ungdom, SIS. Derfor trak han sig automatisk fra Sorlak og Grønlands Ligestillingsråd, da han trak sig som formand for SIS.

Næste generalforsamling i Sorlak bliver afholdt i Aasiaat den 26. oktober.

Powered by Labrador CMS