Sammenskudsgilde sikrer skattelettelse
To af de tre mødedage på efterårssamlingen i denne uge handler om finansloven for 2013
På onsdag den 26. september fremlægger Naalakkersuisuts medlem for finanser Maliina Abelsen, Inuit Ataqatigiit, forslag til næste års finanslov med titlen "Uddannelse, beskæftigelse og velfærd – i dag og i fremtiden".
Finanslovsforslaget rummer blandt meget andet en nedsættelse af landsskatten fra 11 til 10 procent, og dermed tager Malina Abelsen det første skridt mod Skatte- og Velfærdskommissionens forslag til en fælles skatteprocent på 37 i hele Grønland (mod den nuværende skatteprocent på 42 i Kommuneqarfik Sermersooq, 43 i Qeqqata Kommunia, og 45 i Kujalleq Kommunia og Qaasuitsup Kommunia).
En enkelt landskatteprocent svarer til 72 millioner kroner, som Maliina Abelsen skal finde andre steder for ikke at love befolkningen ufinansierede skattelettelser.
Hun har fundet pengene gennem et stort sammenskudsgilde, hvor flere grupper i det grønlandske samfund spytter i kassen. Og derfor fremsætter Maliina Abelsen på torsdag den 27. september tre lovforslag i rap, som skal dække hullet efter skattenedsættelsen.
Få hele historien i ugens Sermitsiaq, som du kan købe her: