Nuuk: 8°C
Fredag, september 21, 2012 - 16:07

Rigsmøde med global dagsorden

Færøernes lagmand Kaj Leo Johannesen, Danmarks statsminister Helle Thorning-Schmidt og formand for naalakkersuisut Kuupik Kleist under rigsmødet i Igaliku i august.Tegning: Anne-Marie Steen Petersen
De tre ledere i rigsfællesskabets vil styrke samarbejdet, især når det gælder råstoffer og strategiske perspektiver. Verden er trådt ind i rigsfællesskabet
 

Fakta: Artikelserie "Rigsfællesskabets fremtid"

Den 30.-31. august mødtes statsminister Helle Thorning-Schmidt med formand for naalakkersuisut Kuupik V. Kleist og den færøske lagmand, Kaj Leo Holm Johannesen, til det årlige rigsmøde. Denne gang i Igaliku.

Fokus var rigsfællesskabet, som i de senere år har gennemlevet en rivende udvikling, der i 2009 førte til selvstyre for Grønland. Samtidig vokser den internationale interesse for Arktis og for de muligheder og problemstillinger, der følger med klimaforandring og ændrede livs- og erhvervsbetingelser i Nordatlanten.

Særligt i Grønland og på Færøerne pågår en levende offentlig debat om de to folks fremtid og om selvstændighed eller nytænkning inden for rigsfællesskabet.

Vi startede artikelserien "Rigsfællesskabets fremtid" med artiklen "Rigsfællesskabets historie",

hvorefter vi fortalte om lagmand Kaj Leo Johannesens syn på fremtidens rigsfællesskab i artiklen "Færøernes lagmand: Jeg ser tre selvstændige lande",

siden blev det formand for naalakkersuisut Kuupik Kleists tur i artiklen "Selvstændighed først – derefter kan vi tale om samarbejde",

inden statsminister Helle Thorning-Schmidts kom til orde i "Rigsfællesskabet gør os alle sammen lidt større".

---

Rigsmødet har været usædvanligt.

Det er de tre deltagere enige om.

Værten, selvstyreformand Kuupik V. Kleist, mener, det har at gøre med globaliseringen.

Den sætter en ny ramme for samarbejdet mellem de tre rigsdele. Hans gæster er enige, lagmanden, Kai Leo Johannesen, fornemmer en ny dynamik i fællesskabet under indtryk af de vældige ydre forandringer, der påvirker alle dele af riget, og statsminister Helle Thorning-Schmidt, der er med for første gang, er også opløftet over en drøftelse, der i høj grad har fokuseret på rigets forhold til omverdenen. Det er klart, at interessen for ikke mindst Grønland er vokset kraftigt i de senere år, og at det kræver nytænkning i hele rigsfællesskabet. Råstofområdet er et af dem, både Færøerne og Grønland har overtaget, og som de derfor selv forvalter.

Men der går en usynlig skæringslinje mellem de rent økonomiske og kommercielle betragtninger, som hører under selvstyret, til de strategiske og udenrigspolitiske, som er et fælles anliggende.

Hvad med de sjældne jordarter? Uran? Eller for den skyld udenlandsk arbejdskraft i tusindtal? Hvem har bolden? Hvem kan sige ja og nej? Tæt knyttet til disse spørgsmål ligger også de økonomiske. Er der også her potentialer, som vi endnu ikke har udviklet inden for rigsfællesskabet? Det er jomfruelig grund. Men også en, der kan vise sig at rumme helt nye muligheder.

Det er det perspektiv, der har skabt ny dynamik og enighed mellem de tre om, at der skal ske en videre udvikling og modernisering af samarbejdet på det udenrigspolitiske område.

Præcis hvordan er noget af det, samtalen drejer sig om.

Den finder sted på båden på vej retur mod Narsarsuaq fra rigsmødet, der blev holdt i Igaliku, midt i hjertet af nordboernes gamle land, hvor fårehold er det dominerende erhverv, og hvor høhøsten er vel overstået på de vidtstrakte grønne fjordbredder. Det har sin egen symbolik, at det er samme Igaliku, der i 2004 lagde navn til den modernisering af forsvarsoverenskomsten med USA, der for første gang inddrog Grønland som aktiv part i forholdet.

Statsministeren lægger for: Helle Thorning-Scmidt (HTS):

- Der er ingen tvivl om, at det udenrigspolitiske betyder mere og mere for os alle sammen. Derfor er der behov for, at vi moderniserer den del af vores samarbejde ved at intensivere vores indbyrdes kontakt. Vi skal have mere gensidig erfaringsudveksling, vi have flere møder mellem højtstående repræsentanter, det kan være fysiske møder, men også virtuelle møder. Vi skal simpelthen sætte det arbejde, vi har, i system.

- Det gælder naturligvis også, når det gælder sjældne jordarter og muligvis uran, som vi skal diskutere mellem Danmark og Grønland.

Kuupik V. Kleist (KVK): - Vi er enige om, vi bliver nødt til at være en mere integreret del af den fælles udenrigspolitik. De udfordringer, vi har foran os, er fælles, men vi har også nogle fælles interesser, som vi bliver nødt til at samarbejde om. Rigsfællesskabet skal stå sammen om visse emner i udenrigspolitikken i højere grad, end vi har gjort indtil nu. Situationen tilsiger, at vi diskuterer og når frem til fælles holdninger på de kontroversielle områder.

- Hvad det er for nogle områder?

KVK: - I forhold til strategiske mineraler er der aspekter, som også berører udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Nu er vi gået et skridt videre og har sagt okay, lad os prøve at sætte de her ting i mere faste rammer. Lad os finde ud af, hvor brudfladen går imellem det, som Grønland har overtaget ansvaret for, og det, rigsfællesskabet må ind over. Olie og mineralområdet hører under selvstyret, men det er åbenlyst, at der er nogle af de strategiske mineraler, som vi bliver nødt til at diskutere i forhold til rigets integritet på den internationale arena. Vi kan ikke lade, som om de problematikker ikke eksisterer.

- Nu har vi så i dag aftalt, at vi sætter et arbejde i gang for at styrke dette samarbejde.

Men hvordan organiserer vi os egentlig? Hvad er det for projekter, der er suverænt grønlandske, og hvad er det for nogle projekter, vi bliver nødt til at snakke sammen om?

Kaj Leo Holm Johannesen (KLHJ): - Det er det første skridt, som vi tager nu, det har vi ikke gjort før. Jeg har siddet som lagmand i fire år, og vi har ikke før snakket om, at vi skal prøve at organisere disse ting. Vi skal pinpointe, hvad der er vores problemer og vores udfordringer i fremtiden i forhold til omverdenen. Det gælder globalt, og det gælder i forholdet til EU. Det gælder også på helt konkrete områder.

- Tænk på finanskrisen. Det gælder også i forbindelse med Nordisk Råd og fælles forskningsprojekter, som for eksempel med hensyn til fiskebestande - apropos makrel! Vi skal forsøge at lave fælles projekter på områder, hvor Grønland og Færøerne har særlige interesser.

- Der skal vi samarbejde indbyrdes, men sandelig også i nordisk regi. Så jeg glæder mig meget til, at vi får styrket samarbejdet på disse felter, så vi får snakket mere sammen både på embedsniveau og så sandelig også lederne imellem. Det gælder rigsfællesskabet ligesom for BMW: De har en masse fine biler, men hvis de ikke udvikler nye modeller hele tiden, overlever de ikke. Vi må også udvikle nye modeller for, hvordan vi samarbejder i vores fællesskab.

Økonomisk samarbejde
Der er et spørgsmål, jeg har glædet mig til at stille jer. Da vi talte sammen hver især, fokuserede I meget på det politiske, på de lange perspektiver og det udenrigspolitiske. Men I leder jo regeringer og økonomier, der skriger efter økonomisk aktivitet, arbejdspladser og udvikling her og nu. Det nævner ingen af jer med ét ord. Er der basis for et tættere økonomisk samarbejde mellem de tre rigsdele - ud over hele det område, der hedder offentlige økonomi, bloktilskud osv. Ser I med andre ord en mulighed for at udvikle det økonomiske samarbejde mellem de tre rigsdele?

KVK: - Den grønlandske og den danske økonomi er meget integreret. Ved siden af bloktilskuddet er der en lang række danske firmaer, der opererer i Grønland - men godt nok ikke særlig mange grønlandske firmaer, der opererer i Danmark.

- Et andet aspekt er selvfølgelig de nye aktiviteter på olie-og mineralområdet, hvor vi havde en tysk journalist på besøg i sidste uge. Han var noget harm over, at Europa var sakket agterud i forhold til den interesse og den iver, resten af verden i øvrigt viser for potentialerne i Grønland.

Der er givet et område at udvikle der. Samtidig er den grønlandske og den danske økonomi jo filtret så meget sammen, at vi også på godt og ondt mærker, hvordan den danske økonomi går, fordi mange arbejdspladser i Grønland jo er afhængige af, hvordan det går danske selskaber. Jeg ved ikke, om vi i fællesskab kunne gøre noget aktivt for at gøre samvirket mere dynamisk - det ville så i givet fald være med henblik på at højne aktiviteten. Det er måske også det, der er indeholdt i den diskussion, vi har om mineralske råstoffer og strategiske mineraler. Siger du, at ud over det strategiske er der også et økonomisk potentiale for rigsfællesskabet her?

KVK: - Der ligger en potentiel stor økonomi i det. Vi har fælles udfordringer på dette område og - som jeg sagde - også fælles interesser. Vi må have løst nogle af de problemer, der står i vejen, for at komme i gang med de her projekter.

- Både med hensyn til fremmed arbejdskraft i Grønland, med hensyn til den løn og de arbejdsbetingelser, arbejdskraften skal tilbydes, med hensyn til miljøstandarder, med hensyn til den overordnede koordinering af udenrigspolitikken - og så videre.

- Det er alt sammen elementer, som vi bliver nødt til at diskutere, før der kan komme gang i udvindingen af strategiske mineraler i Grønland.

KLHJ: - Vore økonomier er meget tæt bundet sammen. Og det har vist sig også at være afgørende, at vi har redskaber, som spænder et sikkerhedsnet ud, når det går galt. Jeg er for eksempel glad for, at Færøerne var en del af bankpakkerne. Jeg ville nødig sidde i min stol, hvis vi ikke var en del af det fællesskab. Havde vi ikke været det, var hele den færøske finanssektor gået ned, måske også de store banker i Danmark. Vi hænger sammen.
Derfor er det så vigtigt, at vi har fuld information om hinandens banksystemer. På samme måde, som EU har konvergenskrav, har vi her et minifællesskab, hvor økonomierne griber rigtig meget ind i hinanden. Den økonomiske sammenhæng gælder også Færøernes import, hvor Danmark leverer stort set alt. Vi køber for 4-5 milliarder. Danmarks konkurrenceevne er god, og logistikken er god.

- Det medvirker til at binde økonomierne sammen«.

HTS: - Det er også sådan, jeg ser det.

- Samtidig bemærker jeg, at jo mere der udvikles nu senest i Grønland, jo større er interessen også. Som jeg har forstået det, har der i denne her uge været en delegation fra Dansk Industri i Grønland. Det er jo udtryk for, at der også fra helt almindelige private virksomheder i Danmark vises en større interesse i den udvikling, der er i gang i Grønland. Der er allerede masser af danske firmaer i Grønland, som bygger, og som deltager i alle former for produktion. Jeg tror, at interessen vil vokse i takt med udviklingen - og sådan skal det også være.

KVK: - Vi skal også kunne møde de opgaver, hvor vi skal samarbejde, selv om vi ikke har sammenfaldende interesser.

- Makrelsagen er en god illustration af, hvor svært det kan være. På grund af alle mulige andre kræfter end dem, vi selv er herre over, står vi i en situation, hvor vi er tvunget til at snakke sammen om en meget svær sag, hvor vi hver især har vore egne interesser. Men vi kan jo ikke lade som ingenting. Vi bliver nødt til at sætte os ned og diskutere og se, om ikke vi kan nå frem til et fælles standpunkt. Jeg ved ikke, om vi kan, men det bliver da spændende, og det er en rigtig god udfordring, fordi den har alle de her elementer omkring den globale udvikling i sig.

- Det europæiske fællesskab har én holdning, de andre rigsdele har nogle andre - og midt i det skal vi prøve at få enderne til at mødes.

- Det er, når vi går i gang med den slags sager, at rigsfællesskabet bliver rigtig interessant, fordi det sætter os i en situation, hvor vi er nødt til at gøre vores yderste for at finde konstruktive løsninger på tingene.

Det nordiske perspektiv
- Hvad tænker I, når det gælder det nordiske og økonomiske aktiviteter i det nordatlantiske? Her kommer de formelle problemer omkring Færøernes og Grønlands stilling i Nordisk Råd også let til at overskygge det praktiske samarbejde. Jeg ved, at Kuupik Kleist har været i Norge mange gange for at studere de norske erfaringer på disse områder?

KLHJ: - Det er den samme indfaldsvinkel, som vi snakker om, at rigsfællesskabets styrke er samarbejde. For Nordisk Råd trænger også til at få en ny dagsorden og forny sig, fordi ellers ender det bare med en kop kaffe en gang eller to om året.

- Så får man ikke noget som helst ud af det.

- I nordisk regi er nogle lande jo i EU, så vi hører hele tiden det synspunkt, at det gør vi allerede i EU, så hvorfor skal vi gøre det i nordisk regi? Vi må se en ny dagsorden for det nordiske samarbejde. Se på, hvordan det kan forny sig. For det trænger til en ordentlig hovedrengøring.

KVK: - For Grønlands vedkommende ligger fokus på nytte. Vi bliver nødt at prioritere vores ressourcer i forhold til de her fora, for vi kan ikke deltage i alle ting. Derfor må vi fokusere på områder, hvor vi mener, det er relevant, og hvor vi kan drage nytte af det nordiske samarbejde. Diskussionen om de selvstyrende områder inden for det nordiske samarbejde kunne måske trænge til at blive evalueret. En mulighed er, at de selvstyrende lande kunne danne et selvstændigt dagsordenspunkt i det nordiske samarbejde. I dag deltager vi jo i de komiteer, som er relevante for os. Men på det højeste politiske niveau kunne man jo godt tænke sig, at spørgsmålet om f. eks. samerne, inuitterne og færingerne var et selvstændigt punkt. Så det nordiske samarbejde diskuterede udviklingen mere overordnet.

- Alle lande har forskellige tilgange til denne her problematik, og vi har forskellige grader af selvstyre alle sammen. Jeg synes, det kunne være rigtig interessant, at man på politisk plan i det nordiske samarbejde fik en dagsorden, der hedder: udviklingen af de selvstyrende lande og de nationale mindretal.
Du tænker ikke på muligheden for norsk eller nordisk involvering i den grønlandske økonomi?

KVK: - Det ved jeg ikke, om jeg ikke gør.

HTS: - Jeg synes, præmissen er lidt forkert, for der er jo masser af nordisk involvering i hinandens økonomi. Men der er jo ikke nogen lande, der investerer på den måde. Det er selskaber, der investerer.

KLHJ: - Jeg har lige været i Norge, i Stavanger, til en global konference om energi. Statoil investerer lige nu omkring en milliard i den færøske undergrund sammen med Exxon Mobil, USA og så en lille del Atlantic Petroleum, vort eget selskab.

Så det er multinationalt

- Statoil er vel et statsligt selskab?

KLHJ: - Indirekte er det den norske stat, og det er fint for vores vedkommende, at de har kapaciteten til at løfte en boring på en milliard. Det er godt for alle parter.

Råstofferne og staterne
- Gælder der særlige forhold på de nye økonomiske områder som råstofområdet?

HTS: - Hvis der er økonomi i det, er det et område, vi skal interessere os for. Vi har ikke i Danmark økonomi til at involvere os i ting, som ikke kan svare sig rent økonomisk.
Jeg er helt med på, som Kuupik siger, at der er stor forskel på almindelige råstoffer og strategiske råstoffer og andet, der har udenrigs-og sikkerhedspolitisk betydning. Men den danske stat kan ikke involvere sig i projekter, som ikke er rentable på kort eller lang sigt.

KVK: - Det, vi kan samarbejde om, er at prøve på at rydde nogle af forhindringerne af vejen. Det er det, som er vores opgave.

HTS: -Men det er en politisk opgave.

KVK: -Ligesom den danske stat ikke direkte kan involvere sig i projekter af den karakter, er der jo heller ikke i Grønlands lovgivning adgang for stater til at søge om licenser eller noget i den retning. Det hele hviler jo på almindelige markedsvilkår. Vi tænker jo mest i selskaber og ikke i nationalitet. Men det er der jo så nogle europæere, der kærer sig om. Og det kan jeg godt forstå.

HTS: - Du har jo ret i, at selskaber er multinationale nu om dage. Særlig mineselskaber. De har ingen nationalitet. De har hovedsæde og er registreret på en børs et eller andet sted, men de har ingen nationalitet.

- Der er vel en del, hvor det måske ikke er helt så enkelt? Vi var lige inde på Statoil for eksempel. Og der kunne findes andre?

HTS: - Der er jo også projekter, som netop kommer nu, og hvor jeg er overbevist om, at hvis der er økonomi i det, så vil der både være danske og nordiske selskaber, som vil være interesserede i at være en del af det.

- Men det er ikke en anliggende for den danske regering?

HTS: - Nej det er det ikke, fordi den danske regering investerer ikke på den måde, og det skal den danske regering heller ikke.

- Er det et anliggende for det grønlandske selvstyre?

KVK: - Det er det jo så, i kraft af at vi ejer to nationale selskaber i felten så at sige. Vi har Nuna Minerals, hvor vi har åbnet op for aktieemissioner og aktiehandel, og hvor vi i dag ejer omkring en tredjedel. Så har vi Nunaoil, som stadig er fuldt ud ejet af os, og som i kraft af lovgivningen vil blive født medejer på godt 12 procent af efterforskningsaktiviteten.

- Hvilken rolle forestiller du dig, at de selskaber kommer til at spille?

KVK: - I første omgang skal de varetage Grønlands interesser i de her aktiviteter, ligesom de andre statslige selskaber gør. Vi har ikke på nuværende tidspunkt lagt en meget lang strategi for de her selskaber, fordi vi i øjeblikket står i en situation, hvor stort set alting er usikkert. Vi ved jo ikke, om tingene bliver til noget. Alt afhængig af om vi får succes, vil vi overveje, hvad de her selskabers rolle skal være.

- Om det bliver selskaber, som kun skal varetage ejerskabsrollen af den andel, vi har af alle licenser, eller om de skal udvikle sig til egentlige operationelle selskaber. Det har vi ikke taget stilling til.

Den unikke model
- Hvis vi sætter det lange lys på, har I alle talt varmt om rigsfællesskabet som en unik model. I har også talt om behovet for at udvikle den i fremtiden. Er det noget, I også har snakket om på rigsmødet?

KLHJ: - Vi har et fællesskab, som har fungeret fantastisk godt på mange områder, og som er en af grundene til, at vi har tre velfærdslande i Norden. Det er den platform, som vi står på. Kigger du på længere sigt, kommer vi til at se en ny model. Der må ske en modernisering. Det er ikke sikkert, at det er de rigtige bukser om 20 år. Der må vi så se, hvilken vej udviklingen går. Det er mit håb, at vi stadigvæk kan sejle sammen, som vi gør nu, om 20 år.

- Selv om det jo nok bliver med andre regeringsledere....

HTS: -Til den tid er vi nok ikke med længere.

KVK: -Det, vi har bekræftet med hinanden i dag, er, at den juridiske ramme om rigsfællesskabet i dag er tilfredsstillende, fordi den rummer mulighed for videre udvikling og modernisering. Ikke mindst kan den tage højde for den globale udvikling.

- Dette års rigsmøde er anderledes og adskiller sig fra andre års rigsmøder ved, at det er domineret af den globale dagsorden.

- Det er, fordi den mere og mere influerer på de sager, vi diskuterer. Tidligere var det nok mere på tomandshånd, vi diskuterede de konkrete sager i forholdet Grønland-Danmark og de mere konkrete sager i forholdet Færøerne-Danmark. Nu er vi på vej ind i en tid, hvor den internationale dagsorden også sætter sit præg på vores fælles dagsorden. Vi er jo alle sammen under indflydelse af den globale udvikling bredt set. Finanskrisen har haft sin indflydelse på det her, jagten på de resterende mineralske ressourcer på jorden har sin store indflydelse, klimaforandring har enorm stor indflydelse på vores dagsorden.

KLHJ: - Det gælder også det arktiske samarbejde, hvor vi har en fælles strategi for rigsfællesskabet. Men det udelukker ikke, at Færøerne også har sin egen politik i forhold til de skibe, der kommer sejlende lige forbi Færøerne, når isen går bort. Så inde under den samlede arktiske strategi har vi hver sin politik - og hver sin del af for eksempel Search and Rescue-aftalen.

- Det er et godt eksempel på, hvordan man kan samarbejde.

- Det tog måske to år, hvor der gik papirer frem og tilbage mellem Færøerne, Grønland og Udenrigsministeriet, så vi sikrede, at vi fik de færøske og grønlandske synspunkter med i den endelige aftale.

HTS: -Jo mere jeg arbejder mig ind i rigsfællesskabet, jo mere begejstret bliver jeg for det. For det, vi har, er noget unikt.

- Det er også unikt på den måde, at det indeholder brede muligheder for modernisering. Det er unikt ved at have frivilligheden som det helt bærende princip og ved at have det grønlandske og det færøske folk, som de bærende kræfter....

- Og det danske?

HTS: - Ja! Men det er jo op til det grønlandske folk og til det færøske folk at vurdere, hvordan man vil trække områder hjem, og i hvilken takt man gør det. Det er jo det, der er kernen i det her. Vi har indrettet det på en måde, så den danske stilling er fuldstændig klar. Vi tror på rigsfællesskabet, og vi står bag de ordninger, vi har lavet for selvstyre. Så er det op til det grønlandske og færøske folk at vurdere, i hvilken takt man ønsker at påtage sig et stigende ansvar og dermed også pligten i forhold til det ansvarsområde. Det er jo på mange måder meget enkelt, meget let at forklare vores respektive befolkninger, og derfor tror jeg også, det er meget holdbart.

KLHJ: - Det er også en klar styrke, hvis vi snakker mere om politik og mindre om jura. Så får vi et stærkere fællesskab.

HTS: - Jeg er enig. Lad være med diskutere juraen hele tiden. Nu handler det om indhold og ansvar og konkret politik.

KVK: - Jeg kunne ikke have sagt det bedre.

- Mantraet har jo været, at hvis den politiske vilje er til stede, kan det lade sig gøre, uanset juraen. Det unikke er vores fælles forståelse om, at vi skal finde fælles løsninger, også der, hvor det er svært, som med makrellerne.

- Skal vi ikke lade det være udgangsreplikken? Båden er ved at anløbe, og der forestår middag på hotellet og morgendagens program med besøg ude ved nogle af de steder, hvor fjeldet måske gemmer på nye muligheder. Det tre rigsdele er et umage trekløver, hvis enkelte områder er meget forskelligt stillet i verden. Men vi deler også et fællesskab, og der i lukafet ser det ud, som om det har fået fornyet energi.

Kommentarer

MITSUBISHI OUTLANDER INTENSE 4WD ÅRGANG 2008

Pris: 117.000
MITSUBISHI OUTLANDER INTENSE 4WD ÅRGANG 2008 118.xxx KM Halvårlig vægtafgift ca. 5000, Manuel gear, Benzin, LIGE FÅET STORT SERVICE Moderne rummmelig...

Canon eos 70D

Pris: 6000
 Canon Eos 70D  fantastisk kamera til foto & video optagelser. første Eos kamera med auto fokus til video optagelser, med touch screen...

Båd sælges

Pris: 50000
Bayliner cuddy 2052 LS med mercruiser 5,7 motor sælges. Er søsat og prøvetur kan aftales.
Seneste nyheder

Seneste
kommentarer

16 timer 55 minutter siden