Svane: Slut med tålmodigheden

Sådan står der i et åbent brev fra borgmester Jess Svane til politisk ansvarlig for fiskeri, fangst og landbrug Ane Hansen

- Vi kræver, at medlem af Naalakkersuisut for fiskeri, fangst og landbrug hurtigst muligt kigger på vores henvendelser, siger borgmester i Qaasuitsup Kommunia, Jess Svane. Foto: Leiff Josefsen

- Nu er det slut med tålmodigheden!

Med den konstatering indleder borgmester i Qaasuitsup Kommunia, Jess Svane, et åbent brev til medlem af Naalakkersuisut for fiskeri, fangst og landbrug Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Han skriver i forbindelse med et forslag til flytning af dele af kvoten af hellefisk i november og december til september. Brevet bringer vi her:

”Kvoten for jollefiskere blev opfisket allerede i slutningen af juli, og dermed stoppede indhandlingen.

Efter en fintælling af de indhandlede hellefisk blev der konstateret, at der resterer endnu 94 tons fisk. Efter en måneds tid blev disse fisk blev givet til fiskeri. Efter tre-fire dages fiskeri blev disse fisk opfisket, således at indhandlingen stoppede.

På baggrund af dialog med den politiske ansvarlige Naalakkersuisoq og Qaasuitsup Kommunia blev der tildelt i alt 900 tons til de resterende to måneder.

Læs også "Flere hellefisk til jollefiskerne i nord"

Læs også "Stop for fiskeri af hellefisk"

Tillægskvoterne blev inddelt til fiskeri i oktober, november og december, og efterfølgende foretog vi hurtigst muligt høring af brugerne for at høre deres mening om fiskefordelingen. Blandt andet indeholdt vores forslag, at september skal bruges til fiskeri henset til vejrforholdene, således at man kontinuerligt kan fiske netop i denne måned uden stop.

Læs også "Fiskere i oprør"

Kræver handling
Men indtil nu har vi ikke fået svar på det, og der er ikke sket noget.

Derfor kræver vi, at medlem af Naalakkersuisut for fiskeri, fangst og landbrug hurtigst muligt kigger på vores henvendelser og gør noget ved det. Idet det er en indtrængende henvendelse, forventer vi, at man tager til handling uden omsvøb.

Vi kan ikke lade være med at sige, at det ikke kun er for fiskernes skyld, men også for arbejderne på land er det meget vigtigt, at man tager skridt til handling. Eksempelvis kan det nævnes, at man i forbindelse stop for hellefiskefiskeri havde sendt 10 medarbejdere hjem i bygden Saqqaq”, skriver Siumut-borgmesteren.

Powered by Labrador CMS