Torsdag, september 13, 2012 - 21:00

Mand skød sig selv efter uro

Efter uro torsdag aften i Nuuk-bydelen Nuussuaq skød en mand sig selv. Kl. 22.30 fik han behandling, oplyser politiet
 

Artiklen er løbende blevet opdateret fra kl. 21.00 - senest fredag kl. 08.20:

Da artiklen blev publiceret kl. 21.00 var rubrikken: ”Skyderi i Nuuk torsdag aften: Folk skal holde sig indenfor”, idet beboere på Ole Brandtip Aqqutaa- ifølge Sermitsiaq.AG’s oplysninger - blev bedt om at holde sig indenfor af politiet på grund af skyderi.
Artiklen startede derfor som en live-advarsel. Tingene udviklede sig, og artiklen er løbende blevet rettet til i rubrik, underrubrik, brødtekst og billedvalg. Derfor er artiklen skrevet kronologisk, som man bedst kan forstå, hvis man som læser fulgte live-opdateringen torsdag aften. 

Politiet er torsdag aften rykket kampklædt ud til Ole Brandtip Aqqutaa i Nuuk-bydelen Nuussuaq.

Ifølge Sermitsiaq.AG’s oplysninger fra beboere helt tæt på skyderiet har der lydt flere skud, og skræmte beboere bliver af politiet beordret til at holde sig indenfor.

En mand, som angiveligt skulle have affyret et eller flere skud, befinder sig ved 21-tiden fortsat i sit hjem.

Politiet taler i megafon.

En ambulance er ankommet til stedet. Ole Brandtip Aqqutaa er blevet afspærret.

Det er svært at vurdere, hvad der helt konkret foregår, da området som skrevet er blevet afspærret.

Politiet beder manden om at overgive sig.

Personen, der har taget billedet til artiklen, siger, at han har hørt fire-fem skud.

Skuddene ikke bekræftet af andre.

Kl. 21.30: Politiet afviser skud

Nuuk Politi skriver i en kortfattet mail til Sermitsiaq.AG kl. 21.30, at der ikke er meldt eller hørt skud.

Kl. 21.45 går politiet - ifølge Sermitsiaq.AG’s oplysninger fra beboere helt tæt på skyderiet - ind i boligen, hvor manden befinder sig.

Der er to betjente ved døren til boligen med manden.

Kl. 21.55: Beboere er uenige om, hvorvidt politiet er trængt ind i boligen. Blæst kan være en af grundene til, at naboerne er uenige om, hvorvidt de har hørt skud eller ej.

Kl. 21.58: "Isilerput" (de er ved at komme ind), skriver personen, der har taget billedet til artiklen.

Status kl. 22.30: Manden har skudt sig selv

- Manden har skudt sig selv, og han bliver lige nu behandlet. Mere vil jeg ikke sige på nuværende tidspunkt. Farvel.

Sådan lyder svaret kontant fra vagthavende hos Nuuk Politi, da Sermitsiaq.AG ønsker en status på aftenens begivenheder.

Det er derfor uklart, hvem manden er. Hvordan hans tilstand er. Og blandt andet hvor skyderiet helt eksakt foregik.

 

Redaktionen gentager:

Da artiklen blev publiceret kl. 21.00 var rubrikken: ”Skyderi i Nuuk torsdag aften: Folk skal holde sig indenfor”, idet beboere på Ole Brandtip Aqqutaa - ifølge Sermitsiaq.AG’s oplysninger - blev bedt om at holde sig indenfor af politiet på grund af skyderi.
Artiklen startede derfor som en live-advarsel. Tingene udviklede sig, og artiklen er løbende blevet rettet til i rubrik, underrubrik, brødtekst og billedvalg. Derfor er artiklen skrevet kronologisk, som man bedst kan forstå, hvis man som læser fulgte live-opdateringen torsdag aften. 

Artiklen er løbende blevet opdateret fra kl. 21.00 - senest fredag kl. 08.20:

Billedet er taget torsdag aften på Ole Brandtip Aqqutaa i Nuuk-bydelen Nuussuaq. Bemærk den formentlig kampklædte politibetjent lidt til højre for midten af billedet. Foto: Facebook
Politiet har afspærret området, så det er svært at tage billeder. Foto: Benny Kokholm
Politiet havde torsdag aften afspærret området omkring Ole Brandtip Aqqutaa og Manngua i Nuuk-bydelen Nuussuaq. Foto: Benny Kokholm
Foto: Benny Kokholm

Kommentarer

Solide FLYTTEKASSER sælges - 21 stk.

Pris: Sælges samlet for kun 400 kr.
Flyttekasserne er af solid kvalitet. Perfekte til flytning og opbevaring af genstande. Sælges samlet efter først til mølle-princippet. Afhentes i...

dyne + betræk 180 - 200 cm sælges

Pris: 200 kr
Sælges p.g.a flytning. 180 - 200 cm dyne + betræk + pudebetræk gir god varm om natten 200 kr eller aftale 29 23 14 sms eller ring

Sælger fjernstyret Bil batteridrevet.

Pris: 400 kr 200 kr 500 kr.
Sælger fjernstyret Bil batteridrevet kan kører ca. 30-40 kmt. til 400 kr. og dæk 200 kr. samlet 500 kr. Ny pris 799 kr. og dæk 318 kr
Seneste nyheder

Seneste
kommentarer

11 timer 26 minutter siden

Mest populære
24 timer