Nuuk: -7°C
Lørdag, september 8, 2012 - 15:23

Gerth Larsen får Nersornaat i sølv

Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt tildelte i dag lørdag Nersornaat i sølv til Gerth Larsen i Reykjavik. Foto: Elly Hauge Pedersen, Bureau for Inatsisartut
Josef Motzfeldt tildelte i dag Nersornaat til Gerth Larsen i Reykjavik
 

Formand for Inatsisartut Josef Motzfeldt har i forlængelse af deltagelsen i Vestnordisk Råds årsmøde på Færøerne og den efterfølgende vestnordiske dag i Reykjavik tildelt Nersornaat i sølv til Gerth Larsen.

Det skete i dag lørdag den 8. september ved en højtidelighed i Reykjavik i Altingets repræsentationslokaler. Den grønlandske Vestnordisk Råds delegation deltog med formanden ved overrækkelsen af Nersornaat.

Formandskabet har tildelt Gerth Larsen Nersornaat i sølv med begrundelse i, at han over en længere periode og i en væsentlig grad har ydet en fortjenstfuld indsats for de offentlige myndigheder i Grønland og for grønlændere i Island og med et bredt netværk til de islandske myndigheder og samfundet.

Josef Motzfeldt sagde blandt andet i sin tale til Gerth Larsen, at han har været et vigtigt bindeled mellem de grønlandske og islandske myndigheder for patienter på ophold i Island.

- Du har siden 1983 haft stærke relationer til Island, hvorfor du også valgte at bosætte dig i Island i 1989. Det startede med ansættelse i Air Iceland, hvor du varetog selskabets interesser for Grønland. Omkring 1995 blev du tilknyttet den danske ambassade i Island, hvor du også bidrog med at tolke for den danske ambassade, når der af den ene eller anden årsag var behov for tolkning for vores landsmænd under deres gennemrejse i Island. Dette arbejde for ambassaden udviklede sig sidenhen til mange andre funktioner.

- Din hovedindsats har de senere år rettet sig mod mange tolkningsopgaver for de grønlandske patienter, der opholder sig på hospitaler i Island og herunder hjælp til deres familier. Dette arbejde har du efter vore oplysninger, også af egen drift udviklet til en meget påskønnet, værdsat og vidtstrakt praktisk hjælp, for både patienterne, deres familier og børn. Du har i denne funktion også i mange år fungeret som den direkte kontakt mellem patientkontoret i Nuuk og København, sagde Josef Motzfeldt i dag til Gerth Larsen.

Kommentarer

Nintendo Wii med 2 controllere og 7 spil

Pris: 500
Sælges/Tuniniagaq: Nintendo Wii med 2 controllere og følgende 7 spil: Wii Sports Just Dance 1, 2 & 3 Wii Play Wii Sports Resort World Champion...

Fremleje af sommerbolig centralt i Nuuk(Evt. bytte lejl.. med 3 vær lejl centralt i Kbh)

Pris: 12000
Vi fremlejer en 3 vær lejl(90 kvm) imens vi er i Kbh. henover sommeren. fra den 20/6 til den 1/9 - Flot lejl. med suveræn udsigt midt...

carl gustav m96

Pris: 3000kr
carl custav m96 caliber 6.5 55 salg riflen er i ilulissat god velholdt ingen rust
Seneste nyheder

Seneste
kommentarer

2 timer 34 minutter siden
9 timer 53 minutter siden

Mest populære
24 timer