Annonce
Miljølov med indbygget svaghed
Den grønlandske miljølov, der trådte i kraft i år, er stormasket og uden nogen form for klageadgang for borgerne. - Økonomi sættes før miljø, siger professor i miljøret
- Grønland har selv nedprioriteret miljøet til fordel for økonomisk uafhængighed, siger professor i miljøret ved Aarhus Universitet, Ellen Margrethe Basse.
Annonce
Det sker til ingeniøren og kommer i tråd med medlemmet for miljø, Anthon Frederiksen, er i Danmark for at mødes med forsvarsminister Nick Hækkerup (S) for at bede Danmark rydde op efter sig på de militære anlæg, der er i Grønland.
Ellen Margrethe Basse mener miljøloven er for stormasket og stiller stort spørgsmålstegn ved borgernes adgang til at klage ved eksempelvis godkendelse af industri i et givent område.
Læs også Danmark tager skraldet - men ikke amerikanernes
Læs også 600 kortlagte forueninger i Grønland
Ingeniøren bringer følgende eksempler på huller i loven:
* Vil en lille grønlandsk kommune på 5.000 borgere og med en begrænset administration have en virksomhed til at fjerne en større mængde giftigt og miljøfarligt affald, skal den selv vedtage et regulativ om olie- og kemikalieaffald, sørge for en bortskaffelses- og modtageordning og meddele virksomheden påbud.
* Hvis en olietanker forulykker og forurener Grønlands kyst, er det den pågældende kommune, måske med mere end 6.000 kilometer kyststrækning, der har ansvar for at få ryddet op.
* Siger Grønlands myndigheder ja til, at et udenlandsk mineselskab må udvinde sjældne jordartsmetaller og uran fra Kvanefjeld nær byen Narsaq, har byens borgere, der så må leve med risikoen fra radioaktivt støv, ingen mulighed for at klage over godkendelsen.
Ellen Margrethe Basse påpeger, at miljøloven mangler forsigtighedsprincippet, og siger til ingeniøren, at den grønlandske lov om råstoffer er miljøets største problem.