Nyt, anderledes løb godt fra start

Elite Sport Greenland havde for nylig stor succes med en ny form for konkurrence i Qaqortoq

Foto: Vilhelm Lynge Hard
Foto: Vilhelm Lynge Hard
Foto: Vilhelm Lynge Hard
Foto: Vilhelm Lynge Hard Foto: Vilhelm Lynge Hard Foto: Vilhelm Lynge Hard Foto: Vilhelm Lynge Hard Foto: Vilhelm Lynge Hard Foto: Vilhelm Lynge Hard Foto: Vilhelm Lynge Hard

Elite Sport Greenland har afholdt Bike & Run i Qaqortoq. Bike & Run er et løb, hvor man er to personer på et hold, og den ene løber, mens den anden cykler, og man kan skiftes til at løbe og cykle.

Det er en ny form for konkurrence, som Elite Sport Greenland har indført og afholder rundt på kysten.

Arrangementet i Qaqortoq var "Tasersuaq Kaajallallugu - Rundt om Søen", og det gik ifølge arrangørerne rigtig godt for nylig med flot vejr, oplyser Elite Sport Greenland i dag.

Der var tilmeldt 13 hold til start, 26 personer.

Start og mål var ved Grønlandsbanken, som var et nyt sted for start af løb i Qaqortoq. Der var mødt et meget talrigt publikum op, som havde en rigtig god aften.

Der var ét hold, der punkterede, så de udgik, men kom i mål uden cykel.

- Det var hårdt men sjovt, for vi skulle hele tiden holde øje med makkeren, da vi ikke måtte være mere end 10 meter fra hinanden og vi lå nummer to fra start af, men hentede ind på de førende og fik dem sat cirka 400 meter fra mål. Dejligt anderledes arrangement, siger en af vinderen, Søren Skærlund.

Der var ingen skader, og mod slutning af løbet kom tågen snigende, men det var ikke nogen hindring.

Vindere hos damerne var mor og datter, Rita og Ivalo Ottosen. Vinderne hos herrene var Søren Skærlund og Arne Simonsen.

Det var Air Greenlands stationsleder i Qaqortoq Heliport, Henrich Møller, der uddelte præmier sammen med borgmester i Kommune Kujalleq, Simon Simonsen.

Det næste Bike & Run bliver afholdt i Ilulissat den 6. september kl. 18.30, og et Bike & Run-løb vil blive afholdt i Sisimiut den 20. september.

Powered by Labrador CMS