Espersen: For sent at jamre, Danmark

Dansk Folkepartis Søren Espersen skriver på sin blog, at Folketinget og Danmark nu får at føle, at ingen gad at høre på DF, da partiet advarede mod selvstyreloven

Grønlandsordfører for Dansk Folkeparti, . Foto: Polfoto Søren Espersen

”Vi kæmpede og vi kæmpede - og vi advarede og vi advarede.

I månedsvis op til vedtagelsen i Folketinget af Grønlands Selvstyrelov.

Vi fortalte om det fuldstændigt urimelige i, at 50.000 grønlændere, når det store råstof-eventyr startede, skulle blive multi-milliardærer, mens fem millioner andre i rigsfællesskabet stod med en lang næse.

Vi prøvede alt! Vi pressede igen og igen statsminister Anders Fogh Rasmussen, vi tiggede ham - og vi appellerede og appellerede til Venstre og De Konservative om dog at tænke sig om, og forstå, hvad det var, de, med vidt åbne øjne, var i gang med at gøre. Men alle vore anstrengelser var forgæves: De havde besluttet sig til, at grønlænderne skulle have det hele! Ved Selvstyrelovens vedtagelse i 2009 stemte Dansk Folkeparti imod. Alle andre partier stemte for”.

Læs også "Vores råstof-milliarder skaber splid"

Læs også "Atassut: Danmark ligger som det selv har redt"

Læs også "Snyder vi Danmark for mine-milliarder?"

Sådan indleder grønlandsordfører for Dansk Folkeparti, Søren Espersen, sit blogindlæg under overskriften ”De gav Grønland milliarderne - nu er det for sent at jamre…” på jp.dk.

Espersen skriver efter den seneste tids fornyet fokus på fordelingen af råstoffer-penge i Grønland mellem Grønland og Danmark.

Så kan I lære det
Søren Espersen slutter sit blogindlæg med at fastslå følgende:

”Danmark har derimod til stadighed - uegennyttigt og ihærdigt - arbejdet på, år efter år, at forbedre forholdene for Grønland og for det grønlandske folk. Alene af den grund er det såvel unfair som etisk uantageligt, at Danmark nu ikke får andel i værdierne i en enorm del af Danmarks Riges undergrund.

Men nu er det altså for sent at jamre….!”

Læs hele Søren Espersens blogindlæg her

Powered by Labrador CMS