Politiet afviser skyldsspørgsmål
Efter olieforureningen i Ilulissat tirsdag er politiet stadig i gang med vidneafhøringer
Politiet i Ilulissat fortsætter torsdag med vidneafhøringer for at finde ud af, hvordan 5.000 liter spildolie er endt langs kysten ved Nukissiorfiit i den sydlige del af byen.
Det fortæller lederen af politiet i Ilulissat, Karl Vinther, der i øjeblikket også er fungerende regionsleder for politiet i den nordlige region.
- Over for KNR har kontorchef i Ilulissat Transport, Michael Kleist, erkendt, at det er Ilulissat Transport, der ved en fejl er kommet til at udlede spildolien, fordi selskabet troede, det var toiletslam. Hvad har Ilulissat Transport forklaret jer?
Læs også "Kæmpe brøler førte til olieforurening"
Se også "Flere billeder af olieforureningen"
Læs også "Politiet jagter synder efter olieforurening"
- Det har jeg ingen kommentarer til. Det vil være forkert af mig at nævne nogle navne i pressen. Tænk nu, hvis de var uskyldige. Politiet vil ikke tage stilling til skyldsspørgsmål på nuværende tidspunkt.
- Men jeg kan oplyse, at beredskabet stadig pumper på livet løs og har været i gang hele natten, siger Karl Vinther.