Rekordfangst af rejetrawler

På en uge har Royal Greenland-rejetrawleren Akamalik fisket for cirka 8,7 millioner kroner

På en uge har rejetrawleren Akamalik fisket for cirka 8,7 millioner kroner. Foto: Royal Greenland

Sidste uge var en fantastisk uge for den grønlandske rejetrawler Akamalik, der er ejet af Royal Greenland.

Her lykkedes det nemlig skipper Linjohn Christiansen og besætningen at fiske for ikke mindre end cirka 8,7 millioner kroner.

Ifølge fiskerforum.com ramte skibet reje-guldåren i et område nordvest for Qeqertarsuaq (Diskoøen).

Fiskeriet foregik angiveligt på et utraditionelt sted, hvor der ikke har været fisket de seneste 30 år, men stor erfaring og held betød, at skibet alligevel forsøgte sig i området.

Turen varede i alt 10 dage og resulterede i en omsætning på mere end 10 millioner kroner.

Powered by Labrador CMS