Annonce
Første skridt på "visdommens trappe”
Over det meste af landet har der mandag været første skoledag. Sermitsiaq.AG har modtaget disse billeder fra Qaqortoq
I strålende sol og sommervarme startede den dag i dag, som store og små i lang tid har set frem til – nemlig første skoledag.
Annonce
Det var også tilfældet på Tasersuup Atuarfia i Qaqortoq.
Se også første skoledag i Sisimiut
Store skoletasker, store forventninger og fint tøj karakteriserede de mange nye elever, der på denne dag starter Grønlands længste uddannelse – folkeskolen. Fulgt af familie og venner mødte de små elever op i skolegården og ventede spændt på, at deres navn blev råbt op. Fulgt af forældre gik eleverne derefter op ad ”visdommens trappe” til skolen, hvor de blev modtaget af viceinspektør Karen Nielsen. Derefter gik turen til deres nye klasseværelser med flag og forældre i hånden.