Kvinde nær begravet i de ukendtes grav

Det var en ren tilfældighed, der gjorde, at Rosa Margrethe Egede Jensens familie fredag kunne sige ordentligt farvel til hende ved en bisættelse i Stefanskirken på Nørrebro i København, skriver Ekstra Bladet.

Rosa blev 48 år.

Søndag 28. juni satte hendes hjerte pludselig ud. Hun blev fundet samme dag i sin lejlighed på Lundtoftegade i København af en veninde, der tilkaldte politiet.

En patruljevogn fra station Bellahøj kom til stedet og sørgede for, at Rosas jordiske rester blev bragt til Retsmedicinsk Afdeling. Herefter foretog politiet sig intet. Rosas fire søskende blev ikke underrettet.

Hverken søsteren i Vejle eller de tre brødre i Grønland fik noget at vide.

Rosas bror, Adolf Egede, var tilfældigvis på besøg i Danmark og løb lige så tilfældigt ind i den veninde, der havde fundet Rosa. Veninden overbragte Adolf den uhyggelige nyhed. Han ringede straks til sin søster i Vejle. Da havde Rosa været død i en uge.

- Min søn ringede med det samme til politistationen i Bellahøj. Han fik i første omgang at vide, at de ikke kendte til, at Rosa skulle være død, og de gik ud fra, at hun levede i bedste velgående, fortæller Jørgen Bruhn, der er gift med Rosas søster.

- Men jeg kunne ikke få det til at passe. Så jeg ringede selv derover. Og denne gang ville de godt bekræfte, at Rosa var død, men de sagde, at hun ikke havde nogen pårørende, og derfor var begravelsessagen overgivet til Københavns Kommune. Herefter tog Rosas niece, der bor i København, affære.

Begraves ved siden af sin mor

- Rosa ville gerne begraves I Grønland. Hendes urne kommer til at stå ved siden af hendes mors i Narsaq, siger en lettet Nunu Bruhn.

- Jeg fik stoppet Københavns Kommune, netop som de var ved at overdrage Rosa til bedemanden, siger Nunu, der erklærer sig temmelig rystet over, at politiet ikke ulejligede sig med at finde frem til de pårørende.

- Jeg tog ud på Bellahøj for at høre, hvordan det kunne ske. Jeg fik at vide, at man havde søgt på hende i Centralregisteret, men ikke fundet nogen levende slægtninge. Ikke andet og ingen undskyldning. Alt det betyder dog ikke det store nu.

- Jeg er bare så glad for, at vi fandt ud af, at hun var død. Ellers ville hun være blevet lagt i de ukendtes grav, og vi ville ikke have vidst, hvordan vi skulle sige farvel til hende.