Ekstra hellefiskekvoter på tale

Naalakkersuisut vil i samarbejde med Grønlands Naturinstitut undersøge muligheden for yderligere kystnært hellefiskekvoter senere i år

Naalakkersuisut vil i samarbejde med Grønlands Naturinstitut undersøge muligheden for yderligere kystnænt hellefiskekvoter. Foto: Sermitsiaq.AG

Måske kommer der allerede ekstra hellefiskekvoter sidst på året.

Sådan lyder meldingen i en fælles pressemeddelelse fra medlem af naalakkersuisut for fiskeri, fangst og landbrug Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, og bormester i Qaasuitsup Kommunia, Jess Svane, Siumut.

Det sker, efter at de to politikere har talt om konsekvenserne af kvotestoppet på hellefisk for jollefiskerne i Diskobugten og om forvarslet om stop ved Uummannaq- og Upernavik-områderne.

Parterne er enige om at inddrage aktørerne i branchen KNAPK, SIK og fiskeindustrien i forhandlingerne om langsigtede bæredygtige løsninger.

- Naalakkersuisut vil i samarbejde med Grønlands Naturinstitut undersøge muligheden for yderligere kystnært hellefiskekvoter, der så i givet fald kan udnyttes sidst på året.

Læs også "Siumut: Hjælp jollefiskerne - nu"

Læs også "Fiskeri efter hellefisk med jolle slutter"

- En langsigtet løsning skal omfatte en vurdering af kvoteprincipperne, så der kan sikres en mere jævn fordeling af kvoteoptaget over året. Dette kan også bidrage til bedre planlægning af behovet for arbejdskraft i branchen, fremgår det af pressemeddelelsen.

Powered by Labrador CMS