Hytteby til kultur

Liisi Egede Hegelund vil opbygge hytteby til kulturturisme og kulturelle aktiviteter

Liisi Egede Hegelund. Foto: Leiff Josefsen
Sådan forestiller man sig, at de første hytter skal ligge på Qernertunnguit Kangerluat.
Liisi Egede Hegelund. Foto: Leiff Josefsen Sådan forestiller man sig, at de første hytter skal ligge på Qernertunnguit Kangerluat. Liisi Egede Hegelund. Foto: Leiff Josefsen Sådan forestiller man sig, at de første hytter skal ligge på Qernertunnguit Kangerluat. Liisi Egede Hegelund. Foto: Leiff Josefsen Sådan forestiller man sig, at de første hytter skal ligge på Qernertunnguit Kangerluat.

Inuk Hostels hedder projektet, og det ligger foreløbig som et forslag til kommuneplantillæg i Kommuneqarfik Sermersooq.

Planen er, at hytterne skal ligge i Qernertunnguit Kangerluat.

Liisi Egede Hegelund, der har arbejdet med planerne siden 2006 oplyser, at der er tale om et kulturelt projekt med foreløbig fire beboelseshytter med plads til 8 i hver omkring en større konferencehytte og café med plads til 40 personer.

- Vi har tre målgrupper. Dels turister, dels skoleelever og uddannelsessøgende, dels mindre konference- og kursusgrupper, fortæller Liisi Egede Hegelund.

- Vi vil opbygge et center med levende kulturelle aktiviteter som traditionel grønlandsk madlavning og traditionel grønlandsk kulturfremstød med storytelling.

- Vi vil via skolerne tilbyde børn og unge at deltage i og lære at flænse sæler og tilberede typiske grønlandske retter, som for eksempel at tørrede fisk, saltede fisk og røget fisk. Det kan være røget og tørret kød fra sæl, hval og rensdyr. Tilberedt med kvaner, bær og lignende grønlandske produkter alt efter årstiden, og hvad der ellers er fisket og fanget. Det er meningen, at der i området også er udendørs koge- og stegesteder samt en røgovn.

- Dette skal kombineres med storytelling om, hvordan vi levede, boede og spiste i gamle dage, fortæller hun og oplyser, at turisterne skal have samme tilbud.

For eksempel skal der være tilbud til Krydstogtturisterne om at komme og besøge centeret og opleve, hvordan det var at leve i Grønland i gamle dage og hvordan samfundet har udviklet. Samtidig skal der være mulighed for at se og smage grønlandsk madlavning og grønlandsk tøj og nationaldragten.

Der skal være små smagsprøver af forskellige grønlandske madvarer, der er årstidsbestemt, til krydstogtturisterne.

Men ellers henvender projektet sig til econo-turister, unik-turister, miljø-turister og klima-turister. Det kan også være turister der sejler med Arctic Umiaq Line, som tager et ophold i Nuuk.

- Fra mit tidligere arbejde med turister ved jeg, hvad de gerne vil have, og hvad vi mangler af tilbud her i landet.

- De vil gerne møde grønlændere, som fortæller om livet i Grønland både nu og i gamle dage. De vil gerne høre, hvad vore forældre og bedsteforældre har fortalt os om livet i Grønland, siger Liisi Egede Hegelund, der håber på, at lokalbefolkningen også vil bruge centeret.

- I starten vil jeg gerne holde åbent i weekenden for byens beboere, som kan komme og spise grønlandsk mad i caféen.

- I det første år vil jeg prøve at samarbejde med grønlandske gæstekokke til at komme og lave grønlandsk mad i weekenden. Hvis det bliver en succes, og der bliver en større efterspørgsel, vil jeg også holde åbent for grønlandsk mad et par gange om ugen. Og bygge det langsomt op, hvis kunderne er der, forklarer hun.

Liisi Egede Hegelund har tidligere haft sit eget tourist incoming bureau i Sisimiut og et vandrerhjem i Igaliko.

Forsøgte i Sisimiut
I Sisimiut forsøgte hun allerede i 1999 at lave noget tilsvarende, da lufthavnsvejen blev bygget.

Senere havde hun vandrehjemmet i Igaliko. Og siden 2006 har hun arbejdet på projektet i Nuuk. Først var det planen, at det skulle ligge ved bedstemors hytte ved lufthavnsvejen. Selv om kommunen sagde ja i første omgang, blev det stoppet, fordi man senere alligevel ikke ville tillade nogen form for byggeri i det område. Det fik Liisi Egede Hegelund først at vide i 2008. Derfor er hendes projekt blevet forsinket. Nu håber hun, at kommunen vil godkende, at det kan ligge bag Qernertunnguit.

Liisi Egede Hegelund håber, at kunne starte sit projekt til efteråret, hvis kommuneplantillægget bliver godkendt. Det ligger foreløbig i offentlig høring.

Jeg er nu glad for, at det i stedet blev her mellem Qernertunnguit og Qasigiannguit. Her vil man også kunne fiske, plukke bær og hente is og være ved stranden og for eksempel fange ammassat om foråret. Det er et skønt område.

- Jeg arbejder desuden på, at opbygge et netværk som kan hjælpe mig med at tiltrække turister.

- Jeg har foreløbig lavet en aftale med en islandsk konferencevirksomhed og aftalt, at vi skal udveksle kunder og samtidig talt med Air Iceland om transporten og fælles markedsføring af kulturelle kurser og aktiviteter.

- Projektet er både kommercielt og kulturelt. Jeg vil kalde det kulturturisme.

- I projektet indgår endvidere et samarbejde med tilsvarende projekter i Island og på Færøerne. Og det betyder, at vi har fået tilskud fra Nordisk ministerråds arktiske kulturfond. Vi starter samarbejdet med en workshop, hvor vi inviterer tilsvarende projekter fra Norge, Nordvestrusland og Alaska til at deltage. Den holdes på Færøerne til oktober. Derefter følger Island og sidst holder vi en workshop her i Grønland, hvor formålet altså er at indhente erfaringer fra andre tilsvarende projekter rundt om i Arktis. Desuden skal vi lave en fælles hjemmeside for de tre projekter og markedsføre os over for turister, som vil rejse i Nordatlanten, oplyser Liisi Egede Hegelund.

Projektet er støttet af Greenland Venture og ejes af Liisi Egede Hegelund og hendes bror Sten Egede Hegelund.

Hvis projektet bliver vellykket, er der plads til at udvide med fire hytter til i alt otte hytter.

Powered by Labrador CMS