Siumut: Hjælp jollefiskerne - nu

Torsdag meddelte Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug og Grønlands Fiskerilicenskontrol, at det kystnære fiskeri efter hellefisk med jolle i forvaltningsområdet i Diskobugten har sidste indhandlingsdag i morgen lørdag.

Det betyder blandt andet, at halvdelen af fabriksarbejderne på Halibut Greenlands fiskefabrik i Ilulissat skal finde sig et andet job, fortæller direktør Niels Thomsen til KNR.

Udover de 30 fabriksarbejdere hos Halibut Greenland må 235 jollefiskere fra Ilulissat i gang med at finde en anden indtjeningsform.

Siumut-formand Aleqa Hammond skriver i et debatindlæg, som vi her bringer uddrag fra, at jollefiskerne nu er utrygge. Og at jollefiskernes situation vil smitte af på resten af samfundet:

"På grund af de lave fiskekvoter, som naalakkersuisut stiller til rådighed for fiskerne, er mange implicerede i fiskerierhvervet begyndt at stille spørgsmålstegn ved om, hvorvidt man kan ernære sig som fisker.

Mange fiskere sidder i en fastlåst situation, fordi det ikke længere kan betale sig at være fisker.

Bedre vilkår
Siumut mener, at ændringer her i samfundet skal sigte på forbedringer af samfundets generelle kår med erhvervslivets kår for øje. Med hensyn til det nuværende kvoteringssystem er ordningen med fælleskvote ikke en gennemtænkt kvoteringsordning, hvorfor vi vil foreslå, at man genvurderer fælleskvoten og opstarter initiativer omkring de forhindringer, som kvoteringsordningen har medført.

Siumut foreslår, at man forinden foreslår en kvoteringsordning ved at have et bindende samarbejde med fiskerne og deres organisationer, hvor organisationerne skal stå for rådgivning, idet Siumut man skal respektere de involverede parters mening med hensyn til kvotetildelingerne.

Siumut mener, at det med at man overlader fiskerne til offentlig bistand i resten af året med alt tydelighed i sig selv viser en ubrugelig mål i koalitionens fiskeripolitik.

Når selve kvoten er en flaskehals i erhvervet, og når man ikke spreder og udvider fiskeriet samt kun ligger gætterier til grund for fastsættelse af kvoter, har vi en forpligtelse til at benytte alle de ressourcer, vi kan benytte med hensyn til at finde nye fiskebanker og bevilge midler til dette formål, idet de nye fiskebanker skal være med til at sikre vores økonomi og skal sikre fiskerne kvoter fremadrettet.

Vi tror på, at vi gennem lokalisering af nye og flere fiskebanker kan øge kvoterne og dermed gavne fiskerierhvervet.

Siumut samarbejder og vil samarbejde for at undgå at jollefiskerne bare skal henvises til arbejdsløshedskøen, og at naalakkersuisut vil benytte alle midler der er til rådighed og vise storhed for en human løsning for fiskernes situation i resten af året ved at vise vilje til samarbejde for en klar fiskeripolitik, idet en henvisning til offentlig hjælp dårlig nok kan kaldes for en politik.

Naalakkersuisut må lytte
Fiskerne udviser forskellige former for reaktioner for det nye kvoteringssystem, men fælles for dem er, at de er utrygge, og at mange føler sig uretfærdigt behandlet. Naalakkersuisut må lytte til fiskerne og straks reagere på de massive problemer deres fiskeripolitik vil medføre.

Siumut lader ikke døve øren for de reaktioner, fiskerne fremkommer med, men udviser forståelse for fiskerne, hvorfor man nu er i færd med at udarbejde konkret forslag til løsning af fiskernes problemer, som man agter at fremsætte på Inatsisartuts efterårssamling, idet Siumut lægger vægt på, at fiskerne skal have mulighed for at kunne leve af deres erhverv”, skriver Aleqa Hammond blandt andet.