Ingen grund til bekymring - endnu

Nasas nye grafik af indlandsisens overflade, der smelter denne sommer, er måske ikke så dramatisk i virkeligheden, som man umiddelbart kunne tro

Kort over afsmeltningens udbredelse den 8. juli viste, at omkring 40 procent af indlandsisen er berørt. Blot fire dage senere var smeltearealet vokset til 97 procent. Grafik: Nasa

Aldrig har så stor en del af indlandsisens overfladeareal været ramt af afsmeltning, siden man begyndte at overvåge isen fra satellit.

Sådan lød meldingen fra amerikanske Nasa onsdag.

For selv om det er 150 år siden, man har set noget lignende i Grønland, er det faktisk ikke helt så dramatisk, som det ser ud ved første øjekast.

- Det, de her billeder er udtryk for, er, at der har været tøvejr. Det vil sige, at det 12. juli er plusgrader alle de steder, hvor der er rødt. Men det er altså ikke indlandsisen, der er smeltet, det er sne og is på overfladen, siger Signe Andersen, seniorforsker ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.

Hun siger til BT, at der derfor ikke er grund til bekymring eller panik nu og her.

Læs også "Nasa: Indlandsisen bliver tyndere overalt"

Læs også "Læs også "Polarforsker: Helt ekstremt"

Læs også "Nasa: Indlandsisen smelter med rekordfart"

Nasas kort over afsmeltningens udbredelse den 8. juli viste, at omkring 40 procent af indlandsisen er berørt. Blot fire dage senere var smeltearealet vokset til 97 procent.

Powered by Labrador CMS