Rullede om kap med solen

På andendagen af det uofficielle GM på rulleski og rulleskøjter i Nuuk blev der løbet sprint

Niviaq Chemnitz Berthelsen ser her under sprinten torsdag aften. Hun blev endnu en gang besejret af veteranen Uiloq Slettemark. Foto: Ole Lynge Hansen

På andendagen ved det uofficielle GM på rulleski og rulleskøjter blev der løbet sprint. Favoritterne Martin Møller og Øystein Slettemark stillede ikke op, hvilket gjorde konkurrencen mere spændende.

- Der blev kørt omkring NUP’s klubhus og Butik Nathalie, som sammen med Nuuk Imeq også sponsorerer det uofficielle GM. Der var indlagt tre pæne sving på ruten, som krævede en teknisk god kørsel, siger Ole Lynge Hansen fra arrangørklubben NUP.

Læs også "Martin Møller hurtigst på rullesk"

Læs også "Uofficielt GM i rulleski og rulleskøjter"

- Sprinten blev kørt over to enkeltstarter for hver deltager. Til sidst kørte de over to fællesstarter, hvor den med det bedst samlede tid fik sin samlede placering. Hos herrene måtte Karl-Peter Kristensen se sig besejret af Angutinnguaq Olsen, og Niviaq Chemnitz Berthelsen matte igen se sig besejret af Uiloq Slettermark.

- Der var en del biltrafik, men bilisterne tog meget hensyn til løberne. Det er arrangørerne taknemlige for. Tilskuermæssigt var det en god dag, som viser, at sprinten er en publikumsvenlig disciplin.

- I dag fredag køres der fra NUP klubhus kl. 19.00 på samme rute med par-stafet. Her kører første løber klassisk og kører tilbage og rører den anden løber, som bruger skøjteteknik. En disciplin, som er lige så publikumsvenlig som sprinten, siger Ole Lynge Hansen.

Powered by Labrador CMS