Martin Møller hurtigst på rulleski

Uiloq Slettemark besejrede Niviaq Chemnitz Berthelsen ved det uofficielle GM på rulleski og rulleskøjter i Nuuk

Starten er gået til dette års uofficielle GM på rulleski og rulleskøjter i Nuuk. Foto: Leiff Josefsen

Det tredje uofficielle GM på rulleski og rulleskøjter havde sin begyndelse onsdag aften.

Den grønlandske elite var repræsenteret, og der var tilfredshed med arrangementet.

- Det forløb ganske godt det første arrangement ved disse uofficielle mesterskaber. Kommuneqarfik Sermersooq havde sørget for at feje vejene som danne ruten, så alle havde optimale betingelser for at yde deres bedste, siger Ole Lynge Hansen fra arrangørklubben.

- Selve forløbet med biler og anden trafik forløb smertefrit. Rutens beskaffenhed og udfordring passede rigtigt til løberne. Martin Møller var hurtigst hos mændene på de 10 kilometer, mens Øystein Slettemark blev nummer to, og Angutinnguaq Olsen blev nummer tre.

Hos damerne vandt Uiloq Slettemark foran Niviaq Chemnitz Berthelsen. Hos ældre herrer vandt Gert Geisler på rulleski, mens Sivert Hansen vandt klassen på rulleskøjter.

Præmierne til de bedste var sponsoreret af Unik. I dag torsdag løbes der sprint.

Powered by Labrador CMS