Uofficielt GM i rulleski og rulleskøjter

Det uofficielle GM i rulleski og rulleskøjter afgøres i disse dage i Nuuk

I dag onsdag går starten til det uofficielle GM i rulleski og rulleskøjter. Der startes i aften klokken 19.00 ved NUP’s klubhus. Foto: Ole Lynge Hansen

Det er skiklubben NUP, der står som arrangør af det uofficielle GM i rulleski og rulleskøjter, som i dagene 18.-21. juli køres i Nuuk.

Der er deltagere fra kysten. Blandt de tilmeldte er Martin Møller, Niviaq Chemnitz Berthelsen, Karl-Peter Kristensen, og Øystein Slettemark, der alle hører til den absolutte elite inden for langrendssporten.

Mesterskaberne indledes i dag onsdag klokken 19.00 ved NUP’s klubhus, og der forventes et deltagerantal på 15-20 løbere ved starten.

- Ruten bliver fra klubhuset, lufthavnsvejen, forbi naturinstituttet, ned til rundkørslen ved svømmehallen Malik, og ud til den sidste rundkørsel i Qinngorput. Derefter direkte tilbage til NUP's klubhus. Ruten er 10 kilometer, fortæller Ole Lynge Hansen fra NUP til Sermitsiaq.AG.

I morgen, torsdag, køres der sprint fra klubhuset til Paarnat og tilbage til NUP’s klubhus. Igen med start kl. 19.00 fra NUP’s klubhus.

På fredag køres der det, som hedder par-stafet med start fra NUP’s klubhus kl. 19.00, og der køres omkring Paarnat.

På lørdag køres der langdistance, 4 x 10 kilometer, med start kl . 10.00. Ruten bliver som den angivne 10 kilometer rute.

Powered by Labrador CMS