Kærlighed og romantik da Aviâja og Kuupik blev gift

Aviâja Vandersee og Kuupik Kleist fik det smukkeste bryllup i de mest fantastiske omgivelser

Foto: Leiff Josefsen Foto: Leiff Josefsen Foto: Leiff Josefsen Foto: Leiff Josefsen Foto: Leiff Josefsen Foto: Leiff Josefsen Foto: Leiff Josefsen Foto: Leiff Josefsen Foto: Leiff Josefsen Foto: Leiff Josefsen Foto: Leiff Josefsen Foto: Leiff Josefsen Foto: Leiff Josefsen

Søndag den 8. juli 2012 vil for evigt være printet ind i hukommelsen for de mange hundrede mennesker, der overværede formanden for naalakkersuisut Kuupik Kleist og Aviâja Vandesees bryllup i den nedlagte kulmineby Qullissat, hvor Kuupik Kleist er født og opvokset.

Læs Kuupik Kleist siger ja til Aviâja

Fuglene kvidrede og solen skinnede fra en skyfri blå himmel, da parret sammen med familien langsomt gik fra et af de nordligste huse i Qullissat, som de boede i, hen ad vejen langs stranden med udsigt til de mange smukke isfjelde på havet og en hval, der præcis på samme tid havde valgt at boltre sig lige uden for byen, hen til ’hovedvejen’, som var fyldt med forskellige blomster på vejkanten og op mod kirkens fundament, som ligger på et af de højest bebyggede områder.

Send hilsen til Kuupik Vandesees Kleist og Aviâja Vandesees Kleist

Folk kom ud fra huse og telte og fulgte efter parret, mens andre ville se optoget oppefra og var gået i forvejen.

Hele vejen op til kirken, hvor borgmester Jess Svane i hvid anorak og sekretær Dorthe Løvstrøm Mathiesen stod og ventede på parret, strømmede folk til. Og da parret nåede op til kirken var der omkring 5-600 mennesker.

Læs Flaghejsning og kranslægning

Gelænderet til den brede trappe op til kirken, som nu kun består af et cementfundament var pyntet med blomster og grønt fra den omgivne natur, mens der på den forreste del af fundamentet, hvor vielsen foregik også var stillet en masse små vaser op med blomster. Qullissat-bandet spillede stille musik i baggrunden, mens man ventede på brylluppet.

Aviâja Karina Vandersee og Kuupik Jakob Edvard Kleist sagde ja til hinanden og lovede at elske og ære hinanden, kiggede forelsket på hinanden og kyssede. Og så spillede Qullissat-bandet Tasinnguup sinaani, en stille og romantisk sang fra Vajgat Orkestret, med efterfølgende Nuanneq niperput, som er en glad sang.

Efter brylluppet skifter landets førstepar også navn og de hedder nu Aviâja Vandersee Kleist og Kuupik Vandersee Kleist.

Parret havde valgt Johan Lund Olsen og Lona Lynge som vidner, som begge er hver deres gode venner.

Efter den flotte ceremoni var der kaffemik i forsamlingshuset til alle, hvor der blandt andet blev serveret mattak og tørfisk.

Powered by Labrador CMS