Nato må forholde sig til uran-udvinding

Et ja til minedrift i Kvanefjeldet vil betyde, at Nato må reagere, mener Per Stig Møller

Uranforekomsterne i Kvanefjeldet kan gøre minedrift i Grønland til et NATO-spørgsmål, mener Per Stig Møller. Foto: John Rasmussen

Hvad stiller Nato sikkerhedspolitisk op med den uran, som et australsk mineselskab med sydkoreanske investorer henter op af jorden på Grønland? Det spørgsmål kan i løbet af kort tid blive særdeles presserende for Natos generalsekretær, den tidligere danske statsminister Anders Fogh Rasmussen, skriver Berlingske.

Det kan det ifølge Berlingske, fordi der allerede næste år kan været givet grønt lys til minedrift med uran som biprodukt i Kvanefjeldet ved Narsaq.

Og det betyder, at Nato må reagere:

- Vi vil jo nok ikke synes, at det er en god idé at give atommateriale til eksempelvis Iran. Vi kan jo ikke have, at et Nato-land hjælper til med at producere atombomber, så det vil blive et Nato-anliggende, siger den tidligere danske udenrigsminister og nuværende grønlandsordfører, Per Stig Møller, til avisen.

Nato vil dog ikke endnu forholde sig til det mulige sikkerhedspolitiske dilemma.

- Det er et hypotetisk spørgsmål, siger talskvinde Oana Lungescu til Berlingske.

Formand for naalakkersuisut Kuupik Kleist og medlem af naalakkersuisut for erhverv og råstoffer, Ove Karl Berthelsen, har i den seneste tid været mindre afvisende overfor en ophævelse af nultolerancen mod minedrift, der involverer uran.

Powered by Labrador CMS