Forlis ved Sisimiut

En fiskekutter forliste i går nord for Sisimiut

Foto: John Thomsen
Foto: John Thomsen
Foto: John Thomsen Foto: John Thomsen Foto: John Thomsen Foto: John Thomsen Foto: John Thomsen Foto: John Thomsen

En fiskekutter på vej til Aasiaat fra Sisimiut forliste i går lidt nord for lufthavnen ved Sisimiut. De ombordværende reddede sig i land i en jolle.

Forliset skete lidt før klokken otte om morgenen.

Politi fik først anmeldelsen om, at der var problemer, efter kutteren var sunket, oplyser vicepolitiinspektør Viggo Johansen til Sermitsiaq.AG.

Kutteren har ifølge politiets oplysninger ligget stille hele vinteren og skulle sejles til værftet i Aasiaat for at blive repareret.

Så langt nåede skibet dog ikke, og allerede kort efter afgang konstaterede de ombordværende, at skibet tog meget vand ind, hvorfor de vendte tilbage mod Sisimiut.

Politiet er nu ved at undersøge søsikkerhedslovgivningen for at fastlægge, om der er sket noget strafbart.

Viggo Johansen siger ligeledes til Sermitsiaq.AG, at man endnu ikke har taget stilling til om der skal rejses nogen sigtelse mod skibets ejer.

Ifølge politiets oplysninger var der to ombord på kutteren, da den forliste.

Powered by Labrador CMS