Mand død på Radiofjeldet i Nuuk

Politiet bekræfter, at en mand er død på Radiofjeldet i Nuuk

Foto: Jørgen Chemnitz

Onsdag eftermiddag modtog Nuuk Politi anmeldelse om, at en mandsperson lå livløs ud for Blok 17 på Radiofjeldet i Nuuk.

Efter politiets ankomst blev en læge tilkaldt. Lægen konstaterede, at manden var død, oplyser vicepolitiinspektør Viggo Johansen til Sermitsiaq.AG.

Politiet er nu i gang med at undersøge sagen, og politiet vil hverken oplyse mandens alder eller hvilke dødsårsager, de undersøger.

Sermitsiaq.AG følger sagen.

Powered by Labrador CMS