Intet beslaglagt ved stor-aktion

Der blev hverken beslaglagt penge eller euforiserende stoffer ved politiets storstilede aktion torsdag

Der blev ikke konfiskeret noget ved gårsdagens storstilede politiaktion, siger leder af narkogruppen Finn Jeppesen (til højre). Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Da politiet i går slog til i en storstilet narkoaktion i både Nuuk, Sisimiut og København rakte gevinsten ikke længere end til seks anholdelser.

Der blev nemlig hverken konfiskeret penge eller euforisende stoffer ved aktionen.

Det fortæller leder af narkogruppen Finn Jeppesen til Sermitsiaq.AG.

- Vi havde håbet på at konfiskere noget, men sådan gik det ikke, siger han.

Læs ”Mange anholdt i stor narkosag”

Efter aktionen måtte politiet løslade fire af de anholdte. Det skete ifølge Finn Jeppesen, fordi politiet vurderede, at de ikke havde nok beviser til at tilbageholde dem. Det havde politiet ellers håbet på, de havde, forklarer Finn Jeppesen.

Finn Jeppesen kan endnu ikke oplyse om de anholdte og varetægtsfængslede kan betragtes som bagmænd.

Ved du noget? Så kontakt Sermitsiaq.AGs redaktion på redaktion@sermitsiaq.ag

Powered by Labrador CMS