Kasper ”Qavak” Svendsen er fortsat savnet

Efterlysning har ikke båret frugt, lyder det fra Ilulissat Politi, der fortsat beder offentligheden om hjælp

Politiet i Ilulissat efterlyser 42-årige Kasper Svendsen, kaldet ”Qavak”. Han har været forsvundet siden 19. maj. Foto: Privat

Kasper Svendsen, kaldet Qavak, har været efterlyst i ugevis, men politiet i Ilulissat har fortsat brug for hjælp for at finde ham.

- Vi har ikke opgivet. Vi forfølger de spor, vi har. Men de henvendelser, der indtil videre har været fra borgerne, har ikke bragt noget nyt, siger Karl Vinther, leder ved Ilulissat Politi, til Sermitsiaq.AG.

Han understreger, at politiet stadig gerne vil høre fra folk, der måske har set Kasper Svendsen.

Læs også "Har du set Kasper ”Qavak” Svendsen?"

Kasper Svendsen forsvandt 19. maj og blev sidst set på værtshuset ”Falkereden” i Ilulissat.

Han er fra Qeqertarsuaq, men arbejdede op til sin forsvinden som fisker i Ilulissat.

Hvis du ved noget, kan du henvende dig til Ilulissat Politi på telefon 94 32 22 og 54 38 22.

Powered by Labrador CMS