Mine børn skal med næste gang

Kronprinsessen kan ikke få nok af Grønland. Efter fire dage i Ilulissat drømmer hun allerede om næste besøg, og så skal de små med

Mary har taget afsked med Ilulissat. Hun glæder sig allerede til at komme tilbage til Grønland.
Der blev taget fotos af Mary overalt, hvor hun kom frem. Her fra gårsdagens børnestafet i Ilulissat.
Mary har taget afsked med Ilulissat. Hun glæder sig allerede til at komme tilbage til Grønland. Der blev taget fotos af Mary overalt, hvor hun kom frem. Her fra gårsdagens børnestafet i Ilulissat. Mary har taget afsked med Ilulissat. Hun glæder sig allerede til at komme tilbage til Grønland. Der blev taget fotos af Mary overalt, hvor hun kom frem. Her fra gårsdagens børnestafet i Ilulissat. Mary har taget afsked med Ilulissat. Hun glæder sig allerede til at komme tilbage til Grønland. Der blev taget fotos af Mary overalt, hvor hun kom frem. Her fra gårsdagens børnestafet i Ilulissat.

Kronprinsesse Mary tjekkede her til formiddag ud fra Hotel Arctic efter en let morgenmad i hotellets restaurant med udsigt ud over Isforden og slædehundene.

Nu er hun på vej retur til Danmark sammen med delegationen, der blandt andet omfattede Lego-kongen Kjeld Kirk Christiansen, som er en af kongerigets mest velhavende mænd og via Legos fond støtter Marys arbejde med mobbede børn.

Masser af oplevelser
Med i bagagen har Mary massevis af oplevelser, men også gaver, blandt andet fik hun i aftes et armbånd af borgmester Jess Svane, Qaasuitsup Kommunia, som hun straks tog på.

- Hvor er det flot! Jeg er så glad for det, sagde hun.

Mary har også været på en mere privat shoppingtur i Ilulissat - udenfor fotografernes søgelys. Sammen med den øvrige delegation forsynede hun sig i The GlacierShop.

Under opholdet har hun boet i hotellets bedste værelse, en eksklusiv suite med panoramaudsigt over Ilulissat Isfjord. Fra altanen kunne hun forevige skuet af fjorden.

Læs også "Morer sig kongeligt"

Læs også "Mary: Jeg vil hilse på alle"

Mens hun udenfor hotellet har været optaget af en række officielle besøg, har hun indenfor på Hotel Arctic kunnet slappe af og optræde mere uformelt. En del af de udenlandske gæster opdagede således aldrig, at en af ugebladenes absolut mest fotograferede personer i fire dage har opholdt sig iblandt dem.

Her til morgen oplevede Sermitisiaq.AG, at Mary sammen med de øvrige gæster spiste morgenmad i restauranten. Få meter fra hende sad et udenlandsk ægtepar, som ikke én eneste gang værdigede hende og hofdamen et blik.

Den slags oplever Mary ikke mange steder.

Stolthed på Hotel Arctic
- Medarbejderne har udført et strålende stykke arbejde, og de er pavestolte over, at det hele er forløbet så godt, siger hoteldirektør Erik Bjerregaard.

Under sit besøg har Mary været omgivet af børn, først i bygden Saqqaq og i går i Ilulissat. Tankerne må uværgeligt være gået hjem til hendes egne børn.

- Vi har talt om, at vores børn selvfølgelig også skal med til Grønland. Det glæder jeg mig så meget til, siger hun.

Læs også "Nu bliver jeg nødt til at løbe, børn"

Læs også "Vi har ventet på dig Mary"

Grønland lige i hjertet
På Sermitisiaq.AG's spørgsmål om, hvad der har været den største oplevelse for hende under dette sommerbesøg, svarede hun i går:

- Det er altid svært at svare på. Der har været så mange ting. Det har været utroligt spændende og tilfredsstillende at opleve, hvor godt det går med at få udbredt antimobbe-kampagnen. Det er skønt at se, hvordan det har været med til at hjælpe børnene.

Hvornår Mary og Frederik sammen vender tilbage til Grønland er uvist. Men der kommer næppe til at gå meget lang tid.

- Grønland har altid haft en særlig plads i min mand, kronprinsens hjerte. Og fra mit første besøg også i mit, siger hun.

Powered by Labrador CMS