Historiske billeder vises i Nuuk

De første håndkolorerede billeder fra Nordgrønland udstilles for tiden i kulturhuset Katuaq

Et godt eksempel fra fotoudstillingen i Katuaq. Heltinden Karen, som var en uundværlig hjælp for den schweiziske ekspedition til Uummannaq Bugten i 1909. Tryk på næste billede for at se det originale billede.
Et godt eksempel fra fotoudstillingen i Katuaq. Heltinden Karen, som var en uundværlig hjælp for den schweiziske ekspedition til Uummannaq Bugten i 1909. Tryk på næste billede for at se det originale billede. Et godt eksempel fra fotoudstillingen i Katuaq. Heltinden Karen, som var en uundværlig hjælp for den schweiziske ekspedition til Uummannaq Bugten i 1909. Tryk på næste billede for at se det originale billede. Et godt eksempel fra fotoudstillingen i Katuaq. Heltinden Karen, som var en uundværlig hjælp for den schweiziske ekspedition til Uummannaq Bugten i 1909. Tryk på næste billede for at se det originale billede.

I anledning af 100 året for den schweiziske videnskabsmand Alfred de Quervains krydsning af Indlandsisen – i øvrigt den første fra vest til øst - udstilles håndkolorerede billeder taget i Uummannaq Bugten i 1909, hvor hans første mislykkede forsøg fandt sted, samt enkelte billeder fra Diskobugten i 1912, hvor starten til hans vellykkede krydsning af Indlandsisen fandt sted.

Fotoudstillingen vises i Katuaq i Nuuk frem til fredag i denne uge.

Billederne af høj teknisk kvalitet af grønlændere ”skudt” i deres dagligdag i Uummannaq by og fra udsteder i den store bugt. Fotografen er schweizeren og geolog Arnold Heim, som deltog i den afsluttende del af Alfred de Quervains ekspedition.

Vi forbinder normalt ikke Schweiz med Grønland, men ikke desto mindre har Alpelandet givet deres bidrag med til udforskningen af Grønland.

I Schweiz er der i forbindelse med Alfred de Quervains ekspedition over Indlandsisen for 100 år siden en storstilet festligholdelse på universitetet i Zürich, hvor netop den samme udstilling, som for kan ses i Katuaq, kommer til at spille en fremtrædende rolle, da den afsløres på selve åbningsdagen. Fotoudstillingen fortsætter herefter i tre måneder.

Inspirationsfilm til ”Inuk”
Ved åbningsbegivenheden vises også Mike Magidsons dokumentarfilm ”La Longue Trace”, som inspirerede ham til at lave den nye version af spillefilmen ”Inuk”, der i maj havde verdenspremiere her i Grønland.

Schweiz står i Grønlands tegn hele sommeren og et stykke ind i efteråret. Der skal vises film fra og om Grønland de næste tre måneder. Som afslutning er der en stor konference om Arktis i Jungfraujoch, som er den højst beliggende videnskabelige station i Alperne.

Udstillingen er tilvejebragt af Erik Torm og Ole Jørgen Hammeken fra Uummannaq Polar Institute i samarbejde med universitetet i Zürich og Arktisk Institut i København.

Fotoudstillingen skal senere vises i Paris, London, New York, Washington D.C., Budapest, Prag og København.

Læs mere her om udstillingen i Katuaq.

Powered by Labrador CMS