Annonce
Fund af bakterier i drikkevand i Ilulissat
Borgere i byen anbefales indtil videre at koge vandet fra vandhanen, inden det drikkes
Der er konstateret forhøjet bakterieindhold i drikkevandet i Ilulissat ved den seneste vandprøveundersøgelse ved vandværket og i ledningsnettet den 22. maj.
Annonce
Derfor iværksætter Nukissiorfiit i Ilulissat nu en handlingsplan for hele vandproduktionsanlægget. Herefter vil der udtages nye vandprøver til analyse. Indtil da anbefales beboere i Ilulissat at koge deres vand, inden det drikkes.
Det oplyser Veterinærafdelingen under Departement for Fiskeri, Fangst og Landbrug.
Når analyseresultaterne er klar, vil der komme yderligere information fra Veterinærafdelingen om, hvorvidt kogeanbefalingen skal ophæves.