Vi må have et råd for menneskerettigheder

Danmark vil beskytte og fremme menneskerettighederne, blandt andet ved at oprette et råd for menneskerettigheder. Det skal Grønland også, mener IA

Sara Olsvig, folketingsmedlem for Inuit Ataqatigiit. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Alle har ret til en fair behandling, uanset hudfarve, religion, køn eller etnisk oprindelse.

Det er FN's budskab gennem mange år. Men rettighederne bliver dagligt verden over trådt over. Og eksemplerne hober sig op, uden stormagterne bekræfter deres handlinger.

CIA's ulovlige fangetransport og stormagten Kinas ulovligheder omkring menneskerettigheder er blot to af emnerne.

Danmark vil arbejde for at fremme og beskytte ligebehandling. Blandt andet skal Danmark nu have et råd for menneskerettigheder. Et råd, der skal fremme arbejdet og beskytte menneskerettigheder under FN's principper.

Læs også "Grønland har ondt i menneskerettighederne"

Læs også "Øget fokus på menneskerettigheder"

Også i Grønland
Sara Olsvig, folketingsmedlem for Inuit Ataqatigiit, mener, at vi også i Grønland må have et råd for menneskerettigheder.

- Jeg håber, at vi i Grønland får et råd for menneskerettigheder, og jeg finder det meget vigtigt, at dette råd kommer til at kunne udpege en repræsentant til Institut for menneskerettigheders bestyrelse, siger Sara Olsvig til Sermitsiaq.AG efter 2.-behandlingen af udenrigsministerens lovforslag om et institut for menneskerettigheder.

- Jeg er rigtig glad for, at vi har fået ind i betænkningen, at der bliver en mulighed for senere, hvis Grønland beslutter, at loven også bliver anordnet for Grønland, sagde Sara Olsvig fra Folketingets talerstol.

Hvis du vil vide mere om menneskerettigheder i Grønland så læs Sermitsiaq nr. 15. Du kan købe avisen her:

Powered by Labrador CMS