Næsten alle flytter hjem efter endt uddannelse

Ikke alle unge i Grønland er lige kvalificerede til at tage en uddannelse i Danmark.

I uddannelsesvejledningen i Det Grønlandske Hus i København, DGH, er det et tilbagevendende problem for Pia Rosing Heilmann og Charla Johansen at vejlede de unge til at være realistiske i forhold til sprog- og skolekundskaber. Nogle af de unge kan kun meget lidt dansk.

Det giver en del ekstra arbejde til uddannelsesvejledningen i Danmark, at vejlederne på Piareersarfiits lokale afdelinger i Grønland ikke tager en dybere vejledningssamtale med de unge. Det betyder, at de unge kommer i klemme.

- Studievejledningen i Grønland bør sørge for at sortere unge med ringe eller slet ingen danskkundskaber og skolekundskaber fra, for der er ingen grund til at give dem urealistiske håb og nederlag, siger Pia Rosing Heilmann.

- Har man ikke lært et rimeligt dansk i folkeskolen i Grønland, er der ikke meget at komme efter i Danmark. Mange unge tror, at selvstyret vil betale for undervisning i dansk, hvis de først kommer til Danmark, men sådan spiller klaveret ikke, siger hun.

Læs også "- Jeg skylder Grønland at komme hjem"

Bekymrende grønlandsk studievejledning
I Danmark er der ansøgningsfrist til studier 15. marts og 5. juli. I Grønland er det 1. marts, og en hel del ansøgninger kommer for sent til uddannelser i Danmark.

- Det er først og fremmest de unge selv, der skal tjekke ansøgningsfristerne. Men vi slås med, at de unge ikke undersøger tingene ordentligt. Her kommer studievejledningen i Grønland ind. Det er nemlig ikke kun de studerende, der kløjes i det. Det gør vejlederne også, og det er ret bekymrende. Vi har sagt til Grønlands Selvstyre, at vejledningen i Grønland bør optimeres, så vejlederne er bedre rustede til at hjælpe de unge, siger Pia Rosing Heilmann.

- I Grønland kan man nogle steder blive studievejleder uden uddannelse, hentet ind direkte fra et andet job. Der kan desværre opstå rigtig mange misforståelser, som går direkte ud over de studerende. I forvejen er de måske ikke særlig sikre på, hvilken retning deres liv er ved at tage, så de har virkelig brug for en kompetent og gedigen vejledning. Vi har oplevet, at vejledningen var så forkert, at den studerende ikke kunne komme i gang med sin uddannelse.

Skærsild og kulturchok
I studietiden i Danmark kommer man igennem flere skærsild og kulturchok. Dansk kultur er meget anderledes end grønlandsk, og de krav, der bliver stillet, kan være svære at gennemskue på forhånd. En grønlandsk studerende måtte opgive sit studie på Copenhagen Business School, CBS, hvor ingen ville have hende med i deres gruppearbejde.

- Hun var meget dygtig, havde absolut kvalifikationerne i orden, og talte et formfuldendt dansk. Men hun så meget grønlandsk ud, hvilket blev brugt som begrundelse for, at de andre elever ikke ville have hende med i grupperne. Samtidig stillede CBS krav om, at det projekt, de skulle lave, var et gruppearbejde, så hun fik heller ikke lov til at arbejde alene. Det var en helt uløselig konflikt. Dybt nedbøjet søgte hun tilbage til Grønland og blev optaget, og hun kom heldigvis videre. Men desværre rigere på en meget, meget trist og uretfærdig erfaring, fortæller Pia Rosing Heilmann.

Blev mobbet i Grønland
Grønlandske studerende mødes af fordomme i Danmark. Omvendt er det heller ikke altid nogen dans på roser, at vende tilbage til Grønland efter endt uddannelse. Her risikerer man, at støde ind janteloven: Du skal ikke tro, at du er noget.

Pia Rosing Heilmann har kontakt til en veluddannet medarbejder i forvaltningen i Nuuk. Her følte han sig mobbet, fordi han var en del dygtigere end de andre. Han har netop besluttet, at han foretrækker at læse videre i Danmark og måske få arbejde i Danmark bagefter.

- Det er jeg jo rigtig ked af, for han er ellers en god rollemodel for andre grønlandske unge. Dem har vi så hårdt brug for i Grønland, siger Pia Rosing Heilmann.

-----

Fakta om uddannelsesvejledningen
Ikke mindre end 277 dansktalende grønlandske studerende er tilknyttet uddannelsesvejledningen i Det Grønlandske Hus i København, heraf befinder 37 studerende sig ude i verden.

Uddannelsesvejledningen tager sig også af 40 elever på efterskole og seks højskoleelever på højskole på Bornholm. På landsplan studerer cirka 550 grønlændere på videregående uddannelser i Danmark. Og når de først er kommet i gang i Danmark, går det dem godt.

95 procent klarer sig igennem med endt uddannelse, og vender tilbage til Grønland.

- Det kan godt være man skifter studieretning undervejs, og det kan også godt være, det tager lang tid, men de fleste klarer sig fint, selvom man skal igennem lidt af et kulturchok, når man er nyankommet grønlænder i Danmark, konstaterer Pia Rosing Heilmann.