Oliegiganter bag forureningskatastrofe i Arktis

Hvert år udleder russiske selskaber mellem 300.000 og 500.000 ton olie i det arktiske miljø. På to år bliver det til lige så meget som oliespildet i Den Mexicanske Golf i 2010

Foto: Steve Lindringe, Eye Ubiquitous
Offentliggjort

Det Arktiske Hav nord for Rusland og store dele af det nordlige Sibirien er udsat for en enorm olieforurening, der har katastrofale konsekvenser for både mennesker og miljø i området.

Ifølge nye tal offentliggjort af den russiske regering udleder russiske og multinationale olieselskaber, der borer efter olie i området, årligt mellem 300.000 og 500.000 ton olie i Det Arktiske Hav.

Det svarer til op mod halvdelen af den samlede mængde olie, der blev udledte i Den Mexicanske Golf i forbindelse med ”Deepwater Horizon”-katastrofen i 2010, skriver Politiken.

De russiske boringer foregår på land, men olien slipper ud i havet via områdets floder. Forholdene understreger, at forurening på grund af den tiltagende oliejagt i Arktis, hvor undergrunden menes at gemme 90 milliarder tønder olie, i høj grad allerede er en alvorlig realitet.

Læs også "Cairn udleder "røde" kemikalier ved Grønland"

Video: "Olieeventyr er oliemareridt"

I kraft af sit medlemskab i Arktisk Råd spiller Danmark en central rolle i forhold til at bekæmpe olieforurening i Arktis.

- Danmark og Grønland arbejder i internationale organisationer for, at der indgås aftaler med henblik på forebyggelse af oliespild samt ansvarsforhold i tilfælde af ulykker, skriver udenrigsminister Villy Søvndal, SF, i en mail til Politiken.

Powered by Labrador CMS