EU vil have mere kontrol med Kina

Europa-Parlamentet vedtog i dag at oprette en kontrolinstans over Kinas investeringer i EU

Europa-Parlamentet vil kontrollere Kinas investeringer i EU. Foto: Arktis Media

Stormagten Kina udvider sig konstant.

Senest så vi i Grønland, at London Minings jernmineprojekt ved Isua fik kapital indskud fra kinesiske investorer på 12 milliarder kroner. Og kineserne har investeret i utallige investeringer rundt omkring i verden. Modsat USA har EU ikke styr på, hvor meget Kina har investeret i landets virksomheder.

Derfor har det franske medlem af Europa-Parlamentet Marielle de Sarnez (Alde) krævet en kontrolinstans i EU.

- EU må handle i fællesskab for at takle unfair konkurrence fra Kina og genoprette en afbalanceret handel. Første skridt vil være at skabe et klart billede af Kinas indtrængen i den europæiske økonomi, skriver Europa-Parlamentet i dag i en pressemeddelelse.

Læs også "Kina tørster efter metaller"

Læs også "Arktis er fuld af råstoffer – kineserne lurer"

EU vil med resolutionen overvåge Kinas investeringer i europæiske virksomheder og opkøb af europæiske statsobligationer.

- Vi ønsker afbalancerede handelsforbindelser med Kina gennem et nyt partnerskab mellem vore to regioner, sagde Marielle de Sarnez og ordfører for parlamentets resolution.

Nødt til at beskytte europæiske virksomheder
- Vi er nødt til at beskytte europæiske virksomheder fra problemer som handelshindringer, forfalskninger og monetær dumpning, understreger det franske medlem.

Et EU-kontrolorgan, svarende til det amerikanske Review Board, ville kunne give en koordineret forhåndsvurdering af udenlandske investeringer.

Europa-Parlamentet ønsker også, at Den Europæiske Centralbank samarbejder med EU-landene med henblik på at identificere indehavere af statsobligationer inden for eurozonen.

Parlamentet påpeger de urimelige konkurrencefordele, som Kina, der er medlem af WTO, har opnået ved at overtræde WTO-reglerne og yde urimelige statstilskud samt eksportkreditter til kinesiske virksomheder.

Europa-Parlamentet mener desuden, at Kina blokerer europæiske virksomheder fra offentlige kontrakter på trods af, at EU giver kinesiske virksomheder adgang til det europæiske marked for offentlige udbud. MEP’ere opfordrer til, at EU-Kommissionen skrider ind, om muligt allerede i år, for at sikre gensidighed.

Kinas havde i 2010 et handelsoverskud på 168,8 milliarder euro.

Powered by Labrador CMS