Grønlands rolle i Arktis

Ny policy-orienteret udgivelse ser på Grønlands statsdannelse og dens betydning for udviklingen i Arktis samt den globale energisikkerhed

Den franske forsker Damien Degeorges arbejder i dag i Bruxelles. Foto: Arktis Media
Offentliggjort

Det franske institut for strategisk forskning (IRSEM) har udgivet et engelsk resumé af den ph.d.-afhandling om Grønlands rolle i Arktis, som Damien Degeorges skrev og forsvarede i november 2011 på Université Paris Descartes i Frankrig.

Medlem af naalakkersuisut for uddannelse, forskning og nordisk samarbejde Palle Christiansen skrev forordet til udgivelsen.

Denne policy-orienteret udgivelse ser på Grønlands statsdannelse og dens betydning for udviklingen i Arktis samt den globale energisikkerhed.

Læs også "Kina tørster efter metaller"

Damien Degeorges håber med udgivelsen på engelsk at dække et “hul” inden for strategisk forskning om Arktis, da den grønlandske problematik næsten er ukendt i udlandet på grund af sproget. Den 28-årige forsker har beskæftiget sig halvdelen af sit liv med Grønland, siden han besøgte landet som 14-årige.

I de seneste måneder har Damien Degeorges præsenteret konklusionerne i sin ph.d.-afhandling i København og i London samt blev citeret om Grønland i den berømte franske avis “Le Monde”.

Udgivelsen “The Role of Greenland in the Arctic” kan downloades her.

Powered by Labrador CMS