Støtten går til kloden

Næsten fuldt hus, men stadig ledig gulvplads. Plads nok til at tage dansetrin både til højre og venstre, og masser af albuerum til at lave den opretstående ”engel”, hvor man svinger armene op over hovedet og klapper uden, at man svinger en albue ind i sin sidemand.

Vi er i lille Vega i København, hvor Greenpeace arrangerer støttekoncert ”Save the Arctic” med tre bands på plakaten. Der er plads til 400 denne onsdag aften, hvor der er dømt fest på den rolige måde.

Vi er vel 350. Selv om Greenpeace’ budskab om at stoppe olieboringerne er kompromisløst og ikke er til salg for ussel mammon, uanset hvor mange liter olie, der ligger gemt under det grønlandske ishav, eller havmiljø i hele Arktis, så lyder det i velkomsten fra Andrea Rudolph, værten fra TV 2's "Vild Med Dans":

- Al overskuddet går direkte til Greenpeace, så se at få drukket noget ØLLLLL.

Hun skriger det sidste ud over forsamlingen, der svarer igen med noget, der kan lyde som:

- Jææææhr.

Hun er iklædt klatreudstyr og sikkerhedshjelm, som vi har set det på billeder fra Greenpeace’ aktioner på boreriggen Leiv Eirikson i Grønland.

Hun peger ned på scenen i den anden ende af salen og lægger op til det første band, der skal spille op på:

- Den bedste måde at gøre opmærksom på sig selv er larm. Så larm herfra og hele vejen til Arktis, råber hun, mens bandet Green Lives tager over.

Men det er nu ikke larm, der ligger først for på keyboardet. Green Lives leverer rolig melodisk musik i den stille genre med tekster, der fortæller om det gode ved livet. Og publikum krediterer også med klap.

Man er ligesom med til en temafest, hvor man enten er inde – eller udenfor. De grønlandske folketingspolitikere Doris Jakobsen, Siumut, og Sara Olsvig, IA, er inviteret med, men er forhindret på grund af USA-rejse med Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget.

Doris Jakobsen har forud for koncerten sendt et åbent brev til blandt andre Magtens Korridorer, som spiller ved aftenens koncert, ”for at sikre, at de (Magtens Korridorer, red.) ved, hvilken politisk kampagne de bliver brugt til, og hvordan den rammer Grønland."

Læs også "Doris: Jeg har aldrig villet stoppe koncerten"

I Vega kender man næppe til modstanden i Grønland mod Greenpeace eller polemikken omkring Doris Jakobsen. Man er i Danmark og er langt væk fra arnestedet, om man så må sige.

Publikummet er i den modne alder, og man har indtryk af, at de fleste kender hinanden. Nogle har børn med, andre har kæresten med rundt om livet. Og indtil videre kører det stadig i et lavt gear.

På en væg kører flotte lysbilleder fra Grønland i en karrusel hele aftenen. Man ser billeder af isbjørnene, naturbilleder, masser af havis og indimellem også billeder fra Greenpeace i isfyldt hav.

Da næste band går på scenen, er der et længere foredrag om, hvorfor Greenpeace er imod olieboringer i Arktis:

- Vi er ikke politiske. I politik indgår man kompromisser. Og det gør vi ikke. Vi kæmper på hele klodens vegne. Der er olie i Arktis. Så lad det da ligge der, og så sats på noget vedvarende energi. Risikoen er alt for høj, lyder budskabet, der klappes hjem, inden Jonas Breum går på scenen.

Men det er først, da Magtens Korridorer går på og trykker den af, at man oplever den totale koncertstemning. Og begejstringen vil ikke tage nogen ende, da Magtens Korridorer trykker sangen "Lorte Parhold" af. Det er først her, der dømmes fest. Og så kan olie være olie, mens øllet glider ned til takter fra Magtens Korridorer.