Flaghejsning og kransnedlægning
Markeringen af Qullissats lukning for 40 år siden åbnede fredag med flaghejsning ved det gamle forsamlingshus
De valfartende fra hele Grønland, som var rejst til Qullissat for at deltage i markeringen af kulminebyen Qullissats lukning for 40 år siden, vågnede op til tåge og blæst fredag morgen, da man åbnede for dette års sommerstævne. Det var koldt og ikke særlig indbydende at skulle ud til, men alligevel var folk stået op og kom ud fra huse og telte for at deltage i flaghejsningen ved det gamle forsamlingshus klokken ni.
Flaget blev hejst og der blev sunget. Sangkoret fra Qeqertat sang to sange i deres flotte nationaldragter og der blev holdt tale ved Qullissat Ikinngutai, der talte om sommerstævnets tema i år, som handler om at det var på tide at komme videre.
– Det er på tide at komme videre med livet med lykkelig erindring om livet i Qullissat, før det lukkede. Smerten over at være tvangsforflyttet og savnet til byen og dets mennesker skal ikke længere være det styrende, i stedet skal man fokusere på det positive og alle de mange glæder livet i Qullissat har givet os.
Efter flaghejsning, tale og sang var der kaffe og morgenmad i forsamlingshuset til alle, der havde lyst.
Rørende kranselægning
Fredag deltog de fleste tilstedeværende i Qullissat til kransenedlægningen på kirkegården, hvor de fleste havde grave.
Med start klokken 13 gik man i et langt optog fra forsamlingshuset og op til kirkegården, der ligger på en høj slette. De fleste grave havde ikke længere et kors og det var svært at se, hvilke grave, der tilhørte hvem. Af den grund havde Qullissat Ikinngutai lagt en gravsten, som de lægger en blomsterkrans til hvert år. I år var det formanden for naalakkersuisut Kuupik Kleist, der lagde kransen.
Læs Kuupik Kleist siger ja til Aviâja
Der blev sunget tre salmer, og det var stærkt og rørende for de deltagende, som har grave af forældre, søskende og andre familiemedlemmer.
Efter kransenedlægning og salmer ved gravstenen spredte de tilstedeværende sig og gik hen til deres grave, mens andre gik rundt og kiggede efter navne på de kors, der var tilbage og ved gravstenene, der senere var blevet lagt.