- Moster var som orkanens øje

- Jeg er opvokset i Danmark. Min mor er grønlænder og min far var dansker. Men jeg blev 30 år, inden jeg fik mulighed for at besøge min mors familie i Upernavik. Det var en fantastisk oplevelse. Min familie tog kærligt imod mig, og min moster havde et overblik, som var helt usædvanligt. Min moster var blevet i Grønland og havde selv en stor familie. På trods af store personlige problemer havde hun en beundringsværdig ro. Min moster var som orkanens øje. Hun havde et kæmpe overskud.

Miki Larsen er i praktik i Qiperoq, Det Grønlandske Hus' værested i Skelbækgade på Vesterbro i København. Her sidder vi i tegnestuen og får en sludder. Han har haft det skidt i perioder. Det er ingen dans på roser at være hjemløs i København. Miki havde job, men ikke noget sted at bo. Det gik galt med indbetalingerne til licens, varme og husleje, så de slukkede for strømmen, og så røg han på gaden.

Sermitsiaq.AG fortsætter med dette portræt af Miki Larsen vores artikelserie om Det Grønlandske Hus i København.

Læs her den anden artikel i serien: "DGH-formand boltrer sig imod strømmen"

Læs her den første artikel i serien: ”Gademedarbejder på udkig efter gode ideer”

Det er svært for Miki Larsen at overskue de store forskelle i Grønland og Danmark. I Grønland trak man automatisk huslejen for tjenesteboligen fra lønnen. Så skulle man ikke tænke på det. I Danmark søgte han en periode tag over hovedet om natten som blind passager i Københavns natbusser.

- Jeg arbejdede både med rengøring og havde vikararbejde, for grafikerfaget er uddøende, så jeg var nødt til at tage det, der var. Muligheder i ens liv er noget, man selv skaber, slår Miki fast. Men det blev svært at have fast arbejde og ingen steder at bo.

Tilbageblik
Heldigvis går det meget bedre nu. Miki har boet på Frelsens Hærs hjemløseherberg Hørhuset siden december. Han er i aktivering igennem Springbrættet, på værestedet Qiperoq. Her kan hans kreative evner komme til udtryk.

- Jeg er begyndt at tegne igen. Lige nu er jeg i gang med en ørn. Jeg har lige købt den her flotte bog ”Rovfugle i Danmark”, og går det, som jeg virkelig håber, så har jeg min egen bolig om kort tid – og måske et job, tilføjer han.

Den fred og ro, han netop nu oplever, giver overskud til at se tilbage på sit liv. Det gør ondt, men også godt. Han fortæller gerne om det at være grønlænder i Danmark og dansker i Grønland. For Miki er halvt af hver og vedkender sig fuldt ud sit ”nomadegen”. Det sørger for, at man ikke gror fast, griner han.

Miki har ikke noget stort forbrug af alkohol, og hash ryger han kun en gang om ugen, siger han. Om han er misbruger eller forbruger, har han diskuteret med flere offentligt ansatte.

- Men som kunstner skal (med tryk på skal) man have noget en gang imellem – hvad har du tænkt dig, refererer han indigneret en sådan diskussion. Jeg kan nemlig godt administrere alkohol og hash, tilføjer han.

Blå regering
- Jeg ville have haft en lejlighed og job, hvis det ikke havde været for den tidligere blå regering.

- Den var kun ude på at stresse de arbejdsløse, så der blev lukket for varmen. Næste træk var, at skaffe folk som os af vejen, så vi ikke var synlige i samfundet. Men sådan fungerer det Gudskelov ikke længere. Her i Qiperoq kan jeg være menings- og værdifuldt sammen med andre grønlændere uden alkohol og misbrug. Det er dejligt bare at være sammen med andre. Jeg håber også på en ny omgangskreds. Misforstå mig nu ikke. Jeg kan godt lide min gamle omgangskreds, selvom der er flere misbrugere.

- Dit største ønske?

- Det er at få mit eget hjem igen og få et arbejde. Det var et wake-up-call, da jeg røg ud af min lejlighed. Jeg vil rigtig gerne have et arbejde. Jeg er ikke på den der med førtidspension. Jeg kan godt arbejde. Det har jeg da kunnet hidtil.

Fakta om Qiperoq
På værestedet Qiperoq er der tilbud om skindsyning, man kan udskære tænder og ben, møde andre, få undervisning og male billeder. Der er også rådgivning og vejledning om bolig, ydelser, jobsøgning og uddannelse. Torsdag er der fællesspisning kl. 13.00.

Se mere på DGH’s hjemmeside sumut.dk.